Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thv. Aarum: Arbeidet for freden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thv. Aarum.
er og saa rimelig det skulde synes, at den maatte kunne re
aliseres, lider av en stor svakhet: den mangler proportioner
og bestemthet, den favner over et for vidt felt og faar der
for mer karakteren av et kulturelt arbeidsprogram end av
en organisation med institutionsmæssig ordnede gjøremaal
og bestemte opgaver. Den vil derfor ikke i sig selv være
tilstrækkelig for det formaal det her gjælder.
Skal noget reelt opnaaes, maa man efter min mening paa
den ene side samle sig om konkrete opgaver som tar sigte paa
forebyggelse av krig, altsaa løsning av konflikter med fredelige
midler, paa den anden side maa man ikke uten videre gi av
kald paa enhver form av tvangsmæssig fremgangsmaate eller
anvendelse av magtmidler for at sikre overholdelsen av de ind
gaaede forpligtelser eller efterkommelsen av lovlig fattedepaalæg.
I dette stykke synes mig en ordning som den der er
skissert av den bekjendte engelske publicist J. A. Hobson
i hans bok Towards international government langt at fore
trække.
Hobson er medlem av en komité, som under forsæte av
Lord Bryce har holdt stadige møter under krigen for at
drøfte iverksættelsen av en konstruktiv politik i internationa
le forhold. Der er grund til at tro at komiteen har nøie
forbindelser med den engelske regjerings medlemmer og at
de av Hobson paa grundlag av hans erfaringer som komité
medlem fremholdte tanker ikke er fremmede for ialfald flere
av disse.
Hobson vil ikke som Fried nøie sig med et blot og bart
interesseforbund, men vil ha grundlagt en virkelig fredsliga
mellem staterne med forpligtelse for disse til at undergi alle
de spørsmaal som er av retslig karakter, avgjørelse av en
voldgiftsdomstol og de øvrige opstaaende mellemvæ
render (interessestridigheter) granskning og mægling
av et inte r nationalt raad.
Ogsaa i dette stykke har man rikelig tilknytning til be
staaende forhold. Flere stater, deriblandt Norge, har jo slut
tes voldgiftstraktater1, og her staar igjen Amerikas Forenede
Stater i første række. Det er ikke bare Wilson og Bryan
1 Efter hvad der oplyses av generalsekretær Lange i 4. hefte av Samtiden
for iaar er der ialt mellem verdeus stater oprettet 127 voldgiftstraktater og 145
traktater med voldgiftsklausul for avgjørelsen av specielle tvistigheter.
478
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
