Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikael H. Lie: Et principielt punkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et principielt punkt.
dets fiende, der raader til eller paa anden maate forsøker at
fortsætte krigen i den tanke at tvinge de oprørske kolonier
til underkastelse. Kongen gir dog endnu ikke tapt til det
yderste stivsindet som han er. Han skriver 17de mars til
North: «Hvad der end hænder, er jeg besluttet paa ikke at
kaste mig i oppositionens armer. Om tingene utvikler sig
videre paa samme maate som hittil, skal jeg vite at handle
saaledes som min samvittighet og ære tilsier mig det ene
ste der er tilbake for mig at gjøre.» Dette er en direkte
trussel om abdikation. Den kgl. yacht gjøres seilklar for
hans andet rike, Hannover. Allerede den 10de mars har han
dog atter gjennem lordkansleren indledet forhandlinger med
oppositionens leder i overhuset, Lord Rockingham. Denne
forvisser sig først om, at Thurlow har fuld myndighet til at
handle paa kongens vegne og stiller den 18de mars krav om
fuldt systemskifte. 2 dage senere meddeler Lord North i un
derhuset, at hans ministerium er i fuld opløsning, og den 27de
er det nye whigministerium dannet, i alt væsentlig paa det
program, Rockingham paa forhaand har skitseret for den
kongelige utsending. Denne blev paa kongens uttrykkelige
forlangende medlem av regjeringen. En av de vigtigste stil
linger tildeles Charles Fox, om hvem kongen nylig hadde
skrevet: «Hans forslag er like saa uretfærdig og usømmelig
som alt nødvendigvis er og maa være, der kommer fra den
kant.»
Den engelske forfatning hadde vistnok ikke nogen skre
ven lovregel svarende til vor grundlovs § 12. I Blackstones
store «Commentaries» fra samme tidsrum læres det dog, at
«fyrstens vilje er den eneste hjemmel for stillingen som kon
gens raadgiver».
Baade i retslig og politisk henseende har situationen
mange og væsentlige likhetspunkter med forholdene hos os
i 1882—1883. Den amerikanske krig indleder den store in
drepolitiske kamp, som fører til fuldt parlamentarisk styre.
Georg 111 bøier sig for øieblikkets nødvendighet og tar de
forhadte whigs «into his confidence». I virkeligheten har han
ikke opgit sine styregrundsætninger. Han søker enhver lei
lighet til at bli sine nye raadgivere kvit og gjenvinde sin fri
het, hvad der da ogsaa, efter et par aars kamp, lykkes ham
ved William Pitts hjælp.
557
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
