Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Friele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friele.
89
nisationerne det samme nu? — og slik som hele hans retning
var, tok han nødig nogen, hvis karakter han hadde noget at
utsætte paa. Sit personvalg gjorde han, som alt andet, efter
renslige hensyn, kraftig og hensynsløst, men med ærlig og
god vilje. Da saa høire i Kristiania fik en organisation,
overtok den at gjøre listerne op, og Friele lot villig og lettet magten
gaa over til den.
Det kan ikke negtes, at Friele i for høi grad lot sin satire
spille overfor det, som var nyt. Heller ikke kan det negtes,
at alle hans anlæg maatte lægge det nær for ham at gi
polemikken en personlig brod. Men det var saavist ikke bare til
unytte han brukte sin skarpe pen. Alt det, han saa av
hul-het, av posørmakeri, av svindel, av strebertum, av simpelhet,
av magtmisbruk, hadde i ham den mest uforsonlige fiende.
Om det var indenfor partiet, han traf det, eller utenfor, var
ham fuldstændig likegyldig. Han hadet det og han avskydde
det av et renslig og oprigtig hjerte, og han forfulgte det med
alle de vaaben, hans magt og hans vid gav ham.
Og naar man saa klager saa meget over skarpheten i
hans polemik, maa man huske paa, hvilken tid han levet i,
og hvilke motstandere han stod overfor. De var saavist ikke
lemfældige. Fra deres side østes der ut over høire og
regjeringen beskyldninger saa infame, at nutiden neppe kan fatte
dem, og historien vil le av dem. Jeg minder om et skrift
som «Det Stangske system», utgit av «Dagbladet» i 1871. Og
jeg minder om alle de bakvaskelser, som blev sat ut i
anledning av «geværlaasavskruingene», og om det berygtede
«Dokument nr. 1» fra 1894. At tonen blev skarp ogsaa fra
Morgenbladets side, kan ikke undre. Og eftersom
venstrepartiets magt steg, kom magtmisbrukene, tildels i hæslig form.
Jeg minder om «venstrevalg til alle folkets ombud» (det
kunde forresten endda forsvares som utslag av et politisk
princip) og jeg minder om besættelsen av bankposter og
av pladsene i statsrevisionen — denne blanding av grækernes
Prytaneion og Frankrikes hotel des invalides, kaldte
Morgenbladet den. Det var foreteelser, som maatte vække harme,
og som fortjente kvasse ord. Erindres maa det selvfølgelig,
at ikke paa langt nær alle redaktionsartikler i bladet var
skrevet av Friele selv, og neppe engang de skarpeste. Ansvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
