Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. Schencke: Hører et teologisk fakultet hjemme ved et universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
Willi. Schencke.
den samme emancipation, den samme utløsning av det
verdslige fra det religiøse, som den der er karakteristisk for
bevægelsen paa det aandelige omraade overhodet, — dér hvor jo
moral, kunst og videnskap efterhaanden har viklet sig ut av
det favntak hvormed religionen til en begyndelse holdt dem
omsluttet.
Som frembringelser av middelaldersk kristendom og
kirke var de ældste universiteter like meget kirkelige som
verdslige indretninger.
Den nye type for undervisning og studium er blit til i
Bologna og Paris henimot og omkring overgangen fra det
12te til det 13de aarh.1 Benævnelsen paa de nye
undervisningsanstalter var forresten ikke «universitet», men studium
generale; derved skulde i første række gives uttryk for at den
lære som blev docert, var gyldig i hele kristenheten. Ved
«universitet» forstod man dengang den helhet som
utgjordes av lærere og elever tilsammen, uniuersitas magistrorum
et scholarium, en organisert sammenslutning, en politisk
korporation med bestemte, alment anerkjendte privilegier.
Efterhaanden kom dog benævnelsen uniuersitas til at avløse
studium generale. Alt eftersom den ene eller den anden del
av korporationen traadte i forgrunden, fik man et
magisteruniversitet som det i Paris, eller et skolar-universitet som
det i Bologna. En moderne betegnelse er derimot
«universitet» i betydning av uniuersitas litterarum, d. v. s. en
læreanstalt hvor «samtlige videnskaper» har tilhold.
Rigtignok finder vi ved universiteterne meget tidlig, alt fra
13de aarh. av, fire fakulteter. Blandt dem var det
medicinske det mindst fremtrædende. Men det blev dog som oftest,
sammen med det teologiske og juridiske, regnet til de «øvre»
eller «høiere» fakulteter, som da altsaa var tre i tallet. En
lavere rang tilkjendtes derimot det saakaldte artistiske fa-
1 Denifle: Die Entstehung der Universitäten des Mittelalters (1885);
Rashdall: Universities of Europe in the Middle Ages (1895); jfr. de forskjellige,
emnet omhandlende eller berørende artikler (av Horn, Pieth, Wendland, Schian,
Clemen o. a.) i Realencykl. für prot. Theol. u. Kirche og i Die Relig. in Gesch.
u. Gegenw. — Hvad særlig angaar de tyske universiteter, kan henvises til
Friedrich Paulsen: Die deutschen Universitäten und das Universitätsstudium
(1902). — Dertil oversigter som Revue internationale de l’enseignement
(1881 fg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
