Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Redaktør Thommessen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
lige forklaring i, at da «V. G.» endnu var et litet blad, var
det Thommessen som skrev det saa at si helt alene, fra
lederne og de utenrikske oversigter til bynyt og føljetonens
oversættelser. Hans haand vedblev at være over det hele,
og hans ønske var, at hans aand ogsaa skulde være i det
hele stof. Til en interviewer uttrykte han engang sin opfat
ning herav saaledes: «Den avisen for imorgen, som jeg ser
inde i hodet mit, er daarlig. Den har ingen sjæl, den virker
ikke kunstnerisk, ikke som en levende helhet», ord, som
bør mindes i en tid, da avisernes sjæl saa altfor ofte søkes
erstattet med plakattyper, som gjaldt det at indbyde publikum
til en kinematografForestilling.
Der bør i dette tilbakeblik ikke savnes en omtale av
Thommessens stil. Indignationens glød, bitende vidd og
etsende haan gjorde hans korte kampartikler til journalistiske
smaa mesterstykker. Gjennem disse artikler like beundret
av meningsfæller som frygtet av deres ofre blev Thom
messen en sprogets fornyer i den norske presse. Hans
kunstneriske finfølelse gav ham evnen til at si ringene kort,
klart, fyndig og rammende, og den akademiske omsvøpsstil
blev virkningsløs i sammenligning hermed. Det er ikke
mindst Thommessens fortjeneste, at vort pressesprog er blit
stadig mere norsk i takt og tonefald, i bygning og iordvalg.
Det er ikke alene journalistikens rekruter, som har hat ut
bytte av at gjøre hans sprog til gjenstand for daglig studium.
Faar vi nogensinde en journalistskole hvad vel kunde
trænges vil Thommessens artikler kunne yde et udmerket
materiale til undervisningen.
Hvad Thommessen har skrevet i bunden stil, er ikke
meget og ikke av varig betydning söm poesi betragtet. Men
det gir bidrag til belysning av hans temperaments sterkt
lyriske præg, og aapner vei til forstaaelse av hans sinds
stemningssvingninger, fra ungdomsaarenes naive bekjen
delse: «Vor Gud han er saa naadig, men djævlen er saa
graadig,» til sidste aars træfsikre oversættelse av Victor Hugos
pragtfulde strofer om samvittigheten (Juleaften 1917) og digtet
nu ved nytaarstid til barnebarnene :
146
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
