Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Dramatikeren fra Firenze. II. Novellen og aanden i renæssansens Firenze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
Men man stanset ikke op her, man gik videre end til
bare harmlöst vidd. Vidd kræver skive, offer. Og evnen til
«risposta pungente» (stikkende svar) nævnes i novellen som
en stor dyd; det heter at man tbiter» med sine ord (*morde>),
og den anden part «verger sig». Kræmmerbyens konkur
ranse er faret i aanderne, der blev kappestrid i vidd. Og denne
strid blev ingenlunde harmløs. Det er vrangsiden av evnen,
karrikaturen, om man vil. Men just den maa tages med,
nåar man vil samle sig et bredt helhetssyn av Firenze og
dets aand bl. a. fordi det ikke er utelukket at denne vrang
side av vidd spillet størst rolle ved tilblivelsen av mangt
udødelig kunstverk.
Selvfølgelig mener jeg ikke at jeg her trækker frem noget
nyt ; hver tænkende mand, som ser paa det som heter renæs
sanse og hvis jordbund for den heftigste utfoldelse blev
Toscana, han har ikke kunnet undgaa at faa øie paa det.
Men jeg mener at skal man faa kastet et klart, bestemt lys
over det by-interiør som er Firenze, maa denne side trækkes
længer frem ; tonen i miliøet, og miliøet seiv, maa mer levende
placeres i forgrunden end hittil skedd saavel hos kultur- som
hos kunst-historikerne. Renæssansen er kunst. Ganske visst!
Men den er ikke bare kunst. Den er ikke engang egentlig og
først og fremst kunst. Den er sjælstilstand, samfundsaand. Og
jeg mener at aanden i Firenze har virket sterkere ved opbyg
gingen av renæssansetidens menneske-type end man sedvan
ligvis pleier at indse. Den negative omgangstone gav nemlig
uro. Den pigget nemlig paa sin egen vis aanderne frem til
at præstere det yderste og det uangripelige. Den rationali
serte kunstnerne, den slipte deres inspirationer til, gjorde
dem evig underkastet det levende livs noget smaalige kon
trol og bedsteborger -kritik; den skjærpet kunstnernes syn for
verkets øieblikkelige virkning paa publikum. — Jeg har
været borti spørsmaalet før, baade i bøker og artikler, og jeg
skal prøve paa ikke at gjenta mig.
Denne side ved den omgivende virkelighet blev selve
aandslivets salt, gik det heldig. Agtsomhet likeoverfor denne
lurende kritiksyke bundfældte sig som velgjørende skepsis,
hvormeget end Dante hvæser tænderskjærende over den haard
hændte kur.
Men i den almindelige omgang godtfolk indbyrdes bund-
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
