Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland og Norden.
angripe adelveden iet gammelt heltefolk. Men det svenske
folk sov bare, det var ikke dødt. Riddarholmskirken i Stock
holm var noget mer end en grav, den var og blev et minde
om det nationale ry som levet i sindene. De store historiske
traditioner var ikke glemt, de levet og virket i folkedypet, og
Karl den tolvte den svenske histories sidste store skikkelse
hævdet stillingen som en national eventyrhelt. Konflikten med
Norge var længe det enéste betydelige, paatrængende og far
lige problem, Sverige hadde at sysselsætte sig med. Den rusket
op i folket; det politiske liv begyndte at pulsere kraftigere;
der meldte sig stemmer som med kraft og patos henviste til
den historiske overlevering og rikets krav. Og senere er den
national-historiske tone blit sterkere baade i den politiske
diskussion og i litteraturen, dypere og rikere for hver tid.
Strindberg har behandlet emner fra Sveriges historie i monu
mental stil. Den elskværdige og inderlige Selma Lagerlöf har
i «Gösta Berling» støpt levende folketraditioner fra en svun
den tid sammen til en pragtfuld moderne saga; og Verner von
Heidenstam har i sine historiske romaner, fremfor alt i
«Karolinerne», anskueliggjort den svenske folkepersonlighet
med en eiendommelig, rik og intens kunst, som minder om
de Costers klassiske «Till Eulenspiegel». Det kraftige opsving
det svenske aandsliv har tat i den sidste menneskealder, for
tjener overhovedet opmerksomhet. Av fremragende viden
skapsmænd med europæisk betydning skal jeg bare nævne
statsfilosofen Rudolf Kjellen i Upsala og sociologen Gustaf
Steffen i Göteborg. Hertil kommer en original og betydelig
national bygningskunst, og endelig er det lykkes svenskerne
at skape en høit utviklet, smagfuld kunstindustri, som med
takt har visst at utnytte det som var overleveret i folke
kunsten, men som likevel helt staar paa moderne grund.
Rigdommen paa talenter, de mange feiter hvorpaa de gjør
sig gjældende, friskheten en overalt møter: alt dette taler om
en foryngelse i svensk aands- og kulturliv, som efter en lang
hvileperiode synes fyldt av ny kraft.
Overalt støter en paa træk som vidner om kontinuiteten
i den nationale og historiske kulturbevissthet; og det er dette,
det i denne sammenhæng især kommer an paa. Det svenske
folk har ikke tapt de erfaringer, det hadde sanket sig gjen
nem en aarhundreder lang, kampfyldt stormagtstid; det har
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
