Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofiens stilling og opgave i nutiden.
fra den, omringer den og stadig utveksler livssaft med den.
Men der gives ogsaa rigtignok planter, som formerer sig ved ut
løpere paa den maate, at der fra moderplanten utgaar et
helt net av datterplanter, som meget godt kan fortsætte at leve,
seiv om moderplanten dør. Dette vilde være et billede paa
filosofiens forhold til specialvidenskaperne, hvis specialviden
skapernes trivsel ikke i nogen henseende var betinget av
filosofiens fortsatte levedygtighet, eller m. a. o. hvis fagviden
skaperne kun vilde vinde ved filosofiens henvisnen og død.
Men filosofiens henvisnen og død vilde være ensbety
dende med, at videnskapen mistet sin interesse for de almene
spørsmaal og bare beholdt sine specialistiske interesser. Den
vilde være ensbetydende med opgivelsen av den ene side
eller den ene halvdel av idealet for den menneskelige viden *
ti idealet for den menneskelige viden er av dobbelt natur.
Det er paa den ene side rettet paa det enkelte, det specielle,
og utfolder sig forsaavidt i erfaringsvidenskaperne. Men det
er paa den anden side ogsaa rettet paa det almene. Det til
stræber en indordning av al specialviden under sidste og høie
ste almene synspunkter, og denne side av den menneskelige
videns ideal utfolder sig i filosofien.
Vi kan saaledes karakterisere filosofen som et menneske,
i hvem den spørgende undren fortsætter at leve og fremdeles
likesom i kulturens morgen er rettet paa det almene,
dog naturligvis paa den maate og i de former, som folger
av det videnskabelige og kulturelle fremskridt. Til en viss
grad er vistnok ethvert menneske mere eller mindre av en filo
sof. Men den utprægede, den typiske filosof er specialistens
antipode. Han er altid indstillet paa at se og finde det
almene, og enkeltheter interesserer ham kun som middel
hertil. Filosofen føler saa at si i sin sjæl trykket av hele
tilværelsen, hele verden, den synlige, saavelsom den usynlige.
Og den motstand, de vanskeligheter, som hans erkjendelses
søkende aand møter, tiltar stadig, jo mere hans blik stræner
ut over de individuelle enkeltheter og specielle omraader til
de almene synspunkter, den universelle helhet. For ham er
det ikke nok at spørre efter det væsentlige i en enkelt kraft
eller en enkelt substans. Han maa spørre efter alle kræfters
eller elementers væsen, efter indbegrepet av hele naturen.
Og skulde han mene at ha utgrundet naturens væsen, saa
387
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
