- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Niogtyvende aargang. 1918 /
591

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Collett Vogt: Halfdan Kjerulf - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vores Welhaven», som det lyder.
Halfdan Kjerulf.
Paa den tid da Halfdan Kjerulf skriver disse sine ukent
lige rapporter, hadde byen omkring 30000 mennesker, og i
dens par gater gik to unge mennesker om og hatet hver
andre. De førte hvert sit sprog, hadde hvert sit program,
hver sine tilhængere. Av brevene erfarer vi, om vi ikke
visste det før, at Halfdan Kjerulf sluttet sig lidenskabelig og
tæt til Welhaven, hvem han i de unge aar elsker og ser op til med
en følelse som ikke er langt fra ærefrygt, ja, tilbedelse. Det
hænder, at Welhavens overlegenhet endog virker næsten
«uhyggevækkende» paa ham. I en række aar, fra 1841—
1846, bodde dæmringsskalden i familien Kjerulfs hjem, og
vi faar altsaa anledning til at mønstre ham paa nærmeste
hold. Han er fordrende og lunefuld, snart overstraalende
elskværdig, snart humørsyk og vanskelig at forlikes med.
Men hvor han imponerer dem alle! Av og til kan der jo
fra Halfdan Kjerulf falde en spids, liten bemerkning, som
ikke er ganske til Welhavens fordel, men saa mægtig er det
indtryk, denne gjør paa sin unge aands- og kaldsfælle, at
overmod og smaa unoter snart glemmes for styrken i hans
personlighet, det strømmende væld i hans tale. Optrær Wel
haven offentlig, «ordner uvilkaarlig de improviserede Ord sig
under Geniets lid til de skjønneste, herligste Perioder, og der
lyser Beundring fra alles Ansigter». Deltar han i selskaps
livet, forutsat da at han er disponeret den aften, viser han
sig «komplet charmant» og som digter er han uovertræffelig.
Rørende er det, at Kjerulf, som seiv blev ved at leve et
liv paa skyggesiden, hilser med begeistring hvert skridt frem,
Welhaven gjør i publikums yndest. «Victoria! De nye
Digte ere udkomne for 6 Dage siden og gaar af med
rivende Fart. Dahl solgte den første Dag 80 Exemplarer å
1 Spd. Alle skikkelige Mennesker have Bogen i Haanden.»
Og et andet sted: «Dronningen sværmer nu ogsaa for Wel
havens Digte, og han er meget nærved at komme ’midt op
i det’, som man siger. Hvem veed, om vi ikke opleve at see
Welhaven som Medlem af et Statsraad?» Og da Welhaven
av Studentersamfundets direktion blir indbudt som æresmed
lem, er Kjerulf ute av sig av glad stolthet paa sin vens
vegne. «Og der stod han paa Kathedret, han Welhaven,
hvis blotte Navn for to Aar siden i Samfundet neppe turde
591

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:44:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1918/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free