- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredivte aargang. 1919 /
142

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Skavanker og arvelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

W. Johannsen.
som fremkommer ved de «ædlere» Racers Krydsning, skal
kaldes i «vild» Retning degenererede Skabninger, saa ser De,
at vi her rører ved Degnerations-Problemet. Det har jo spil
let en stor Rolle i Literaturen; men det vilde føre alt for
vidt at komme nærmere ind paa Sagen. Blot dette, at Be
grebet «Degeneration» slet ikke lader sig klart og skarpt
definere, just fordi der glider en Vurdering ind med;
hvad der under visse Forhold giver et Anlægspræg større
Værd, kan under andre Forhold være uheldigt: hvor er i det
Hele taget Grænsen mellem Kulturracer og Degenerations-
Resultater? Man kan ganske vist ret skarp definere Begre
bet «Degeneration» eller «Udartning», nåar man vilkaarlig
vil indsnævre det, f. Ex. til kun at gælde de nu og da i alle
Bestande, baade af Planter, Dyr og Mennesker, forekom
mende stødvise Forandringer i Anlægspræget, som man i
Nutiden plejer at sammenfatte under Betegnelsen «Muta
tioner», og om hvis Aarsager man egentlig intet ved saa
falder jo ogsaa det farlige Værdi-Moment bort! (At man —
helt bortset fra Arvelighedsmomentet bruger Ordet «dege
riereret» om blot personlig, rent fremtoningstypisk set «van
artede», men altsaa ikke «udartede», forhutlede Individer,
hvis Afkom ingenlunde behøver at være ringere end andre
Folks, skal jeg iøvrigt ogsaa gøre opmærksom paa.)
Men altsaa, kort og godt, det er oftest ganske überegne
ligt, hvorledes Folks Børn falder ud: man burde vist først
give Folk Lov til at gifte sig, nåar det har vist sig, hvorledes
deres Børnebørn falder ud thi først da kan deres «Avls
værdi» bedømmes. Naturligvis er der en Række triste Til
fælde, hvor Personer har alvorlige og tydeligvis arveligt med
bestemte Fejl, saasom ægte Idioti, de alvorligere Former af
Epilepsi o. a. her er det jo i hvert Tilfælde sikrest at der
ikke finder Ægteskab Sted.
Dog ligesaa vist som ulykkelige Anlægskombinationer
kan optræde seiv i de «bedste» Familier, saaledes kan ogsaa
værdifulde Elementer saa at sige udkrystalliseres fra mindre
værdifuld Stamme. I det enkelte Tilfælde staar man, nu som
før, mellem Haab og Frygt; og der ligger altid et stort An
svar paa den, der indlader sig paa at raade til eller fra Ægte
skab. Et nøje Kendskab til de paagældende Familiers tid-
142

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:30:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1919/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free