Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Universitet og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norden.
Edv. Lehmann.
tanke om at samle hele landets ungdom i Holbergs ung
domsskole til aandeligt, nationalt og kristeligt liv blev ikke
virkeliggjort i Sorø, men har gaaet sin sejersgang over hele
Og det er nu højst interessant at iagttage, at den grundt
vigske højskoletype i grunden er en fortsættelse af det gam
melhumanistiske universitet, grundlagt som dette var paa
ungdommens sambo og samliv, og dens samkvæm med dens
lærere alt med et formaal, der ikke bestaar i examiner
og fagmæssighed, men idealitet, religiøsitet, nationalitet, den
centrale dygtiggørelse af mennesket, fra hvilken al anden
dygtighed stammer.
Saaledes havde Grundtvig set det, da han seiv drev stu
dier i Oxford. Det var den tanke, Tysklands store folke
vækker Fichte havde udtalt, da han i sine «Reden an die
deutsche Nation» vilde oprejse sit folk fra Napoleonstidens
ødelæggelser. Det var en tanke, han ogsaa vilde gjennem
iøre i selve universitetslivet, at det skulde være et viden
skabeligt samliv mellem lærere og elever. Men ingen af
deiene fandt virkeliggørelse i hans fædreland.
Det tyske universitet i dets senere form, fagstudiernes
universitas, er blevet mønsteret for de nordiske universiteter.
Videnskabeligheden har fortrængt humanismen; fagviden
skaberne har fortæret almendannelsen. Den sidste har, som
en rest af det humanistiske universitet haft en tilflugt i den
«2den examen», der i Norge som i Danmark i vore fædres
og bedstefædres tid var af betydning for de unge, men som
degenererede og nu kryber i skjul i disse 4 eller 5 timers filo
sofi, der knap kan slaa paa deres ben længere.
Men endnu søger den at holde balancen med de to an
dre, stærkere magter, som raader ved vore universiteter, og
og som truer med samdrægtigen at tåge livet af den.
Det moderne, kontinentale universitet er nemlig en tre
hed, hvor de to er stærkere end den tredie. Det er et sam
mensæt af æmbedsmandsskole, forskningsinstitut og højere
almendannelse, som nu efterhaanden har ordnet sig i den
nævnte rækkefølge, saa at lærerkræfter og elevbestræbelser
mere og mere gaar ud paa det første; hvor forskningen da
af mange maa drives efter tid og lejlighed og almendannel
sen hos de fleste hverken faar tid eller lejlighed. Medens
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
