Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: En underlig bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En underlig bok.
men maalet er det samme: Kamp kamp for tilværelsen,
kamp om arbeidets utbytte:
«Og se vor Slægt ! Se os tronende i brede
Karme, forspændt segnende Børn ; overskrævs paa kravlende
Oldinge ; paa Ryggen af ravende Kvinder ; Se os og
vore Ofre til Gud! mærkede: «vor Broder» af vor Hæls
Spore, af vor Haands Svøbe ! Ja, se Hjulets nye Eger
ikke Sværd af Jærn, men Svøber afGuld! Se blus
sende Kinder, se gyngende Buge, se hvide og daadløse Hæn
der! se Guid af Jærn, se Fred af Krig ! Se, Guro
Rysserova, dine siste troende!»
Og forfærdet over dette evige dødsridt, dette liv som
ingen anden mening synes at ha end dette : at dræpe indtil
man seiv dør, roper han folketroens beskyttelsesformel til
sine fæller, det magiske ord: «Stands! I Jesu Navn, hvor
kommer vi hen? Kast jer ned i Korsform!»
Men endnu forfærdeligere er ensomheten, der han, vaaken
og endnu søvn-ør, tinder sig liggende i korsform paa sit leie, mens
alle de andre jager fra ham, videre paa det vilde dødsridt.
Han alene er frelst og denne frelse er værre end døden, ja
er døden, den egentlige død. Ikke flugten fra livet, sker den
end i ordets tjeneste, men deltageisen i det virksomme liv,
seiv om den medfører andres ulykke, er det han føler at
han inderst inde vil. Og han roper:
«Guro Rysserova, Brødre og Søstre, vend tilbage, tag mig
med! Jeg er Morder som I, ei Offer! Helt, ei
Rømningsmand ! Susan, som jeg greb mod dig i
Taarnet, griber jeg mod dig nu! Du slog mig ud af dit Liv,
men slaa mig ikke ud af din Død!»
Og da han synes han hører det vilde tog komme tilbake, er
hans eneste følelse taknemlighet. Likegyldig enten de kom
for at frelses av ham eller for at ta ham med paa døds
færden: «Blot ikke ene: ene frelst, ene vraget ! Blot ikke
Gud, men Menneske!»
Det er gjesterne til festen paa St. Luciadagen han har
hørt komme kjørende og Susan som kommer ind til ham
med morgenkaffen, klædt i St. Lucias dragt : Og i samme
øieblik har han gjort sit valg: «Ja, Susan din Favn
er vor Frelse som Korsets er vor Død ! Thi Døgnet er vort Liv,
451
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
