Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Romantikens forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Bull.
aar 1700 synes «romantic» at være blit noksaa almindelig
brukt i engelsk, og fra England nåar ordet over til Frankrike,
hvor det alt förekommer i slutten av 17de aarhundrede, men
først efter midten av 18de aarhundrede seirer det i kraft av
sin rikere stemningsfylde over de nærmest foregaaende gene
rationers uttryk: romanesque og pittoresque. Endnu Rous
seau bruker bare en eneste gang ordet romantique, men paa
et meget karakteristisk sted: Bielersjøens bredder er vildere
og mere romantiske end Genfersjøens, fordi fjeld og skog der
kommer nærmere ned til våndet. Ogsaa paa tysk förekom
mer ordet i 17de aarhundrede, men blir først almindelig i
anden halvpart av 18de aarhundrede, og da under tydelig
indflydelse fra engelske naturskildringer. Goethe gir en klar
definition: Das sogenannte romantische einer Gegend ist ein
stilles Gefuhl des Erhabenen unter der Form der Vergan
genheit, oder was gleich lautet, der Einsamkeit, Abwesenheit,
Abschiedenheit. I dansk og norsk litteratur kjendes vistnok
intet eksempel før i 0. F. Miillers Reise igiennem Øvre-Til
lemarken til Christiansand og tilbage’l77s (Kbh. 1778), hvor
det heter: Mod Qvistrum møder en biergrig Egn, som alt
mere interesserer, og ved Qvistrum Broe bliver ret romantisk.
Tyge Rothe taler faa aar senere om «romantisk Nidkierhed
for Nordens Ære», men i Edv. Storms digte 1785 sættes
ordet atter i forbindelse med naturskildring, og i Fr. Snee
dorfifs reisebreve ca. 1790, dels fra Schweiz og dels fra Eng
land, er «romantisk» den stadig tilbakevendende karakteristik
hver gang brevskriveren er fyldt av begeistring over et natur
indtryk.
Gjennem disse eksempler kan man baade faa en anelse
om at England og Schweiz er de vigtigste utgångspunkter for
den romantiske naturfølelse, og naa til en klarere forstaaelse
av hvad der blev opfattet som romantisk natur.
Det viser sig at hermed menes helst fjeldnatur, altsaa
en natur som Norge bød paa i rikelig mon, Danmark deri
mot ikke. Det er alt paa forhaand sandsynlig at naturfølel
sen hos danske og norske maa ytre sig paa forskjellig vis,
og man vil nu ogsaa helst tænke sig at den romantiske natur
følelse i sin 18de aarhundredes form lettest vil kunne komme
tilsyne hos nordmænd og i omtale av Norge. Men eksemp
lerne antyder én ting til: denne romantiske naturfølelse
518
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
