Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Rode: Litt om kvindetyper i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emil Kode.
Hvad først gav anledning til mine studier, skriver sig fra
et ophold i Lofoten under det derværende vinterfiske i 1880.
Blandt den store masse fiskere var der enkelte som
distinkt adskilte sig fra alle de øvrige i holdning, i gang og
hele væsen. De fleste var fra det nærliggende Salten, andre
fra Alsten og Torget, d. e. fra de steder, hvorhen de store
vikingehøvdinger paa Bjarkø, Tjøttø og Brønnø hjembragte
keltiske kvinder, fra Vesterhavsøerne.
Kort efter min hjemkomst til Mosjøen kom en kone
med sin gifte svangre datter. De var indflyttere fra Alsten.
Moren var ængstelig, for datteren «hadde ingen hofter», og
hun hadde glemt, at hun seiv i ungdommen hadde været
like saa smal. Maalene viste sig at være like smaa hos
begge to og saa smaa, at de nok kunde ængste nogen hver,
hvis ikke moren allerede i handling hadde vist, at al æng
stelse var overflødig.
En helgelandsk folkedom sier: Vil man se en vakker
mand, saa søker man ham i Vefsen en lys, høivoksen,
typisk germaner med blondt rikelig krøllet skjeg, men vil
man se en vakker kvinde, saa søke man til Alsten. De to
kvinder var just av disse sorthaarede, brunøiede, med spæd,
fm bygning og en let elastisk gang.
Høsten 1883 hadde jeg anledning til at maale ca. 100
kvinder paa Fødselsstiftelsen. En av disse viste samme smaa
maal som hine fra Alsten, trods hun angav sig at være fra
Värmland, som sammen med Jylland bringer de største
eksemplarer av kvindebækkener til vor Fødselsstiftelse.
Alene av de 4 bækkenmaal, som lægerne altid tar for paa
forhaand at faa en mening om den ventende fødsels forløp,
erkjendte prof. dr. Schjønberg med bestemthet, at kvinden
var fra Småland, hvis hun var svensk. Det viste sig at
være fuldkommen rigtig; kvinden var nok fra Värmland,
men begge forældrene var fra Småland.
Man maa under antropologiske studier erindre sig dette,
det er ikke altid nok alene at spørge efter vedkommendes
hjemstavn, ofte maa man gaa saa langt tilbake, som der
overhodet kan skaffes oplysninger.
Vi har jo nys hørt av prof. Johansen fra Kjøbenhavn, at
anlægspræget holder sig i det uendelige, seiv om det for en
kort stund midlertidig skjules av fremtoningspræget.
558
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
