Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Foraaret i Mikropolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
med prøvelserne; troen hadde nu en høi pläds i folket. Man
vendte sig altsaa langsomt indover imot sig seiv og gransket
sit eget hjerte. Menneskenes indsigt her svinget hver dag,
synerne likesom øket nøiagtig med trængslerne. Og derunder
fandt man stadig nye kilder til haab og til tro. Utpaa
dagen samme dag taug vakterne om taarnet. Og det undret
folk. Tilkvelds krøp et rygte indover Torvet at «Jagtfalken»
hadde set sit snit til at avlive sig uten at ha røbet det spor
om fiendens krigsplaner for vaaren. Men den gamles ansigt
lyste bare op ved den nyhet ogsaa, fordi der var altsaa
mennesker som endnu var trofaste i sit hjerte: de aandelige
kræfter levet altsaa sit usynlige, men sterke liv overalt. Og
nåar han saa hvor borgerne var blit bleke og magre og gjen
nemsigtige av ansigtshud, saa glædet han sig og satte det i forbin
delse hermed : det var atter et bevis paa sjælens sterke liv.
Og der sat flittige skrivere i en bod ved Torvet og skrev av, dagen
lang, traktater om disse hemmelige kræfter i menneskelivet;
bokhandleren solgte mer bøker om dette emne end nogensinde.
Spæget og sjanglende gled han frem og tilbake iblandt folket og
merket sig dette: Man var simpelthen paa vei tilbake til livets
urgrund ! Han merket det jo i alt. Med det opskakede og
spændingen var der kommen ind en anden tone : en sælsom
kjønslighet hadde grepet folkets sind, übevisst og stille var
det sivet ind i dets tale. Paa Torvet ropte man jo uten sky
skamløse, nakne gloser istedenfor «kvinde», endog ved gud
inden nu, da stenen rammet! og likedan ved «mænd». Han
studset med det samme. Og tøilesløse kinædepoeter kom
paa mode. Det var underlig. Og nåar nu den unge filosof
talte om de store motsætninger i livsvisdom men og deres
indbyrdes strid, ja saa bevæget han sig i billeder hentet fra
kvindes og mands samliv; han skildret dvælende i grun
den kjødets nydelse og selve elskovsleken. Det hadde gam
lingen merket sig paa Torvet: De dunkleste spørsmaal for
enklet sig slik for den lærde. Det var sælsomt. Han fattet
det ikke til en begyndelse; ti han var jo seiv over den
alder. Alt det saa og hørte han. Og han grundet over
det; for han hadde ellers lært av alle gamle sagn om byer,
at det der kom, nåar et folk var i overhængende livsfare : da
opgav de svake sind al motstand og gav sig blindt hen i
nydelse den stakkede stund som endnu var dem levnet at
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
