Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dmitri Meresjkowski: Rusland - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland.
Men den virkelige ende, vil den ikke, likesom dens nu
værende avbildning, komme indenfra utad, først indenfra
og derefter utenfra? Og gjentar ikke allerede nu for vore
øine sig den gigantiske vision fra Patmos? Gaar vi ikke til
grunde av angst for den kommende verdens-elendighet? Vin
der ikke vor indre himmel sig sammen som en rulle? Blir
ikke vor sol til blod og våndet til malurt? Styrter ikke
vort store Babel sammen? Og træder ikke det purpurrøde
dyr frem fra dybden, fra vore hjerters avgrund?
Fra Tsjandajew til Wl. Soloviof og Dostojewski var den
russiske intelligens religiøs, mystisk, verdensibrsagende, helt
gjennemtrængt av forutfølelsen av enden. Den stakkars,
realistiske, triumferende, ateistiske intelligens ler av denne
følelse. La dem bare le nu om dagene!
For den russiske intelligente bevissthet, saavelsom for
den almeneuropæiske, er socialismens metafysiske grundlag
- materialisme, hvad der, nåar det kommer til stykket, ei
det samme som ateisme. Paa ateismens grundlag opbygges
en idealistisk eller med andre ord en religiøs bygning. Er
en slik bygning varig? Kan man bygge religion paa ateisme?
Den europæiske socialismes eller rettere det marxistiske
socialdemokratis krise er ikke mindre dyptgaaende end den
europæiske kristendoms.
De «kolossale tomrum» inden menneskeheten opstaar
ikke bare i den «tidligere kristendom», men ogsaa i den
kommende socialisme.
Som problem er socialismen uomskiftelig. Men er den det
ogsaa som problemlösning? Vil ikke denne engang bli religiøs?
Den saakaldte «kristelige socialismes» forsøk er allesam
men resultatløse. I den historiske kristendom er det sociale
problem ikke løst, ja ikke engang stillet. Men det er indbe
fattet i Kristi tilsynekomst.
Kristi lære er læren om gudsriket paa jorden. Og
herredømme- og magtproblemet blir her stillet som et social
økonomisk problem, som spørsmaalet om forholdet mellem
br»d og magt.
End nu kan man bare tale naivt, symbolsk, næsten myto
logisk om det, ti alt dette bestaar endnu ikke i religiøs er
faring og handling, men i anelser og forhaabninger.
Det første kristelige symbol er social-økonomisk Kristi
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
