Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald K. Schelderup: En karakteristik av nutidens filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald K. Schjelderup.
Gjennem den antiintellektualistiske positivisme er saale
des i nutidens filosofi den umiddelbare erf aringsvir
kelighet blit rehabiliteret. Den moderne positivisme betyr
i en viss forstand en tilbakegang til den naive realisme.
Den gir sansevirkeligheten tilbake den værdighet som den
naturvidenskabelige og filosofiske spekulation syntes at ha
berøvet den. Der er ikke nogen materie eller «Ding an sich»
bak sansernes verden, erfaringsverdenen. De virkelige ting
er netop saaledes som de synes os, som de fremtræder i vor
erfaring. Sansernes verden, saaledes som den opbygger
sig av farver, toner, duft, smak o. s. v., det er virkeligheten
selv. Bort saavel fra kriticismens uerkjendelige «Ding an
sich» som fra materialismens egenskapsløse, gråa materie er
den moderne positivisme søkt tilbake mot «vor barndoms og
de unge folkestammers straalende, morgenfriske verden».
For den biologiske erkjendelsesteori bevæger altsaa igrun
den hele vor videnskabelige tænkning sig i et system av
blotte fiktioner. Med særlig styrke og konsekvens er dette
synspunkt blit gjort gjældende avHansVaihingeri hans
berømte verk «Philosophie des Als Ob», som utkom i 1911
skjønt det i det væsentlige er skrevet alt i 70—80-aarene.
I dette verk, som spiller en stor rolle i nutidens filo
sofiske diskussion, har Vaihinger git en utformning av
positivismen i sterkt skeptisk retning. Med glimrende
skarpsindighet søker han at vise, at de grundlæggende begre
per i alle videnskaper er rene fiktioner, hvis betydning ikke
betinges av nogensomhelst overensstemmelse med virkelig
heten, men bare av deres hensigtsmæssighet. Matematikkens
differentialer, fysikkens atomer og kræfter, logikkens kategorier
det er alt sammen selvmotsigende fiktioner, hvis beretti
gelse alene ligger i deres praktiske værdi. Vor tænkning
kan bare komme nogen vei, nåar vi betragter fiktionerne
som om de var sande. For praktisk at kunne beregne vir
keligheten maa vi betragte den som om der var en materie,
som om der var atomer, kræfter o. s. v.
Overhodet er efter som-om-filosofien enhver logisk
dom nødvendigvis falsk, fordi den beror paa fiktioner.
Enhver dom forutsætter en deling av virkeligheten i subjekt
og prædikat, ting og egenskap. Denne deling er imidlertid
fuldstændig fiktiv. Git for os er bare sansefornemmelser.
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
