Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wihelm Keilhau: Trospolitiske kampsignaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trospolitiske kampsignaler.
bergknausen mens tusener lytter til, er den sand og hel
og egte, da nåar den frem, da blir den en levende magt, da
henter den en kraft fra den oversanselige verden, da kan
den fremtvinge den virkning vi kalder bønhørelse.
Og hver gang denne virkning blir naadd, er der skedd
det vi kalder et under.
Derfor er det et tegn paa hvor liten tro der er mellem
de kristne, baade de liberale og de ortodokse, at den store
strid om underet gjælder rigtigheden av de historiske
beretninger om Kristi liv. For er kristendommen sandhet,
da sker der undere den dag idag. Det er bare saa vanske
lig aa konstatere dem, for efterpaa kan ingen med sikkerhet
avgjøre om en begivenhet ikke kunde ha indtraadt med
mindre bønnen hadde fremkaldt en kraft fra en anden ver
den. Bare hvor der förekommer et tilsyneladende brudd paa
en naturlov vil der være git et sandsynlighetsbevis for un
deret. Bruddet er altsaa aldrig underet seiv; det vil ogsaa altid
være tilsyneladende, bønhørelsen maa følge sine egne lover,
aandens lov i naturens verden.
Men sker der aldrig nogen bønhørelser, kan ikke de
som i vore dager prøver aa følge Kristus, seiv skape undere,
da er kristendommen ikke sandhet.
Ingen saa dette klarere end Kristus seiv. Da han skulde
forlate sine venner, sa han derfor til dem: «Sandelig, san
delig sier jeg Eder, at hver den som tror paa mig, skal
gjøre de gjerninger som jeg gjør og større gjerninger
endda.»
Husker en paa alt dette, tænker en over den vældige
kraft til godt og sandt og den vilje til kjærlighet som kristen
dommen rummer, falder det saa underlig nåar folk som
kalder sig kristne, vil vise sin tro ved aa laste sin næste.
For kritik og dømmesyke er der nok av før, den kunst be
høver «verdens barn» ikke aa lære av de kristne. Nei, det
er tro, bøn og et liv i kjærlighet de maa vise som har mot
til aa kalde sig seiv for Kristi discipler.
Menneskene er i nød. Land efter land er herjet og
brændt. I fem lange aar har generaler og ærgjerrige politi
kere ført ordet. Og fremdeles tales der om hevn og straf
istedenfor tilgivelse. Nu trænges der ikke kampsignaler,
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
