Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Laache: Om geniet som biologisk problem - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geniet som biologisk problem.
lag: «Ich kann cum Christo sagen, dass ich nicht nur die
Wahrheit lehre, sondera dass ich in der That selbst die Wahr
heit bin.» Hugo betragtet sig efter sigende ikke blot som
størst av alle digtere, men som det største dalevende men
neske; «das eitelste unter den Thieren ist der Mensch, der
eitelste unter den Menschen ist wieder der Dichter», sier
Heine etsteds. Imidlertid vilde man ta feil ved at opfatte
nævnte og lignende træk blot og bart som aandsovermod
eller forfængelig storsnutethet fra geniernes side. Disse er
nu en gang ikke skapt som andre og maa derfor heller
ikke sidestilles med disse. Alt antar større dimensioner, fordi
geniet arbeider inden i dem og uavkortet forlanger sin tribut.
Den virak, der langtfra heller altid og for den enkelte tem
melig inkonstant strømmer dem imøte, er saa allikevel ikke
nok. Ti spør man dem, om de føler sig lykkelige ved sin
lod her i verden, vil svaret ikke sjelden bli benegtende.
Selvsagt har de sine store øieblikke, saaledes Napoleon
hin 2den december 1804, da Pius VII ens ærend var kom
met til kröningen i Nötre Dame og han seiv hvisket bror
Jérome: «Dette skulde far set», i øret. Nei, derom hadde
gamle sakfører Bonaparte i Ajaccio nok aldrig drømt. Varro’s
tirade fra Iste aarhundrede f. Kr.: Tristes philosophi et se
veri er som skrevet for den et par tusen aar senere levende
Schopenhauer, efter hvem bl. a. ordet qui non habet indig
nationen* non habet ingenium er opbevaret. Denne filosofiens
merkesmand skaffet sig iøvrig ogsaa unødige ærgrelser paa
halsen, saaledes ved at bli flyende sint bare hans navn var
galt skrevet t. eks. med to p’er paa regninger, som han av
den grund negtet at betale. Hos Giordano Bruno, panteist
og kopernikaner (16de aarh.), der som kjetter brændtes paa
Blomstertorvet «Campo di fiori» i Rom, hvor hans
mindesmerke senere reistes, lyder det næsten som galgen
humor, nåar han benytter uttrykket tristis in hilaritate, hi
laris in tristitia om sig seiv.
Det er en gammel erfaring, at scenens muntrations
raader ofte siet ikke er videre muntre i sit hjem. Den vit
tige Holberg, der gav os Henrik og Pernille, for ikke at tale
om Jeppe, blev en ordentlig grinatus paa sine ældre dage.
Istedenfor livsglæde kan snarere livslede bli deres skjæbne,
selvmordsforsøk utførtes bl. a. av Chateaubriand, Lamartine,
277
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
