Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Laache: Om geniet som biologisk problem - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og 4 S. Laache : Geniet som biologisk problem.
hyppig företeelse. Han er adskillig paavirket av Ibsen og
samler om sig en blindt troende skare, av hvilken han dyrkes.
Der gives ikke den gaade her eller hisset, som han ikke er
istand til at løse. Hvert ord i hans mund blir et orakel,
som det ikke er enhver jordisk git at tyde. Dette ledet til
selvovervurdering, hvorav ogsaa hans skrifter, i forbindelse
med overmodenhet, bærer spor. Ildtilbederne skadet ham
direkte og bragte mot sin vilje spørsmaalet om sinds
sygdom op, navnlig efteråt han, allerede livstræt kun 23 aar
sammel, den 4de oktober 1903, i Beethovenhaus hadde skutt
sig en kule for panden. Han blev dermed til «der Fall Wei
ninger», som aaret efter underkastes psykiatrisk analyse i en
monografi av Probst, som konkluderer med, at der navnlig i
det av hans venner utgivne posthume verk «Die letzten Dinge»
(hvis titel jo allerede maa vække opmerksomhet) findes utve
tydige beviser i denne retning. Til samme resultat kommer
hos os overlæge Dedichen i Tidsskr. f. Nord. Retsmedicin og
Psykiatri 1904 s. 251. Han led ogsaa av epilepsi. Den av ham
gjorte staahei var altsaa uten al grund; ti hvad bret kunde
der lægges paa hvad en degenerert, forrykt jødisk student
hadde faldt paa at si? Mine tilhørere vil efter det foregaaende
sandsynligvis ikke bli videre overrasket ved denne tingenes gang ;
seiv skal jeg ikke uttale nogen dom. Imidlertid er avgjørelsen
av den mentale tilstand som bekjendt ofte alt andet end let,
jeg kan i saa henseende slutte med at citere en hyppig gjengit
uttalelse fra 1838 av Falret, PineVs og Esquirol’s elev, op
havsmand bl. a. til le traitement moral, saalydende :
«Qu’est que c’est que la raison, qu’est ce que c’est que la
folie- ce sont la des questions auxquelles je me garderai bien
de répondre.» s_
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
