Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Babel - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Samtiden. 1920.
Babel
Der er mange som mere eller mindre aapent anklager
Wilson og de ideologer for hvem Wilson et øieblik var avguden,
som de skyldige i denne sprogforvirring. Man har villet gjøre
verdenskrigen til en krig om principper, men alle disse vakre,
mere eller mindre uklare principper som man skulde slaas
for, kunde efter denne opfatning ikke fremkalde andet end
forvirring, fordi de blev indført i en politisk og militær debat,
hvor det gjaldt at gripe efter realiteter og ikke jage efter
fantomer. Virkeligheten, det er den uundgaaelige strid mellem
interesserne, folkenes og staternes übetvingelige egoisme.
Fantomer, intet andet end fantomer var derimot retfærdigheten,
nationalitetsprincippet, folkenes frihet: tomme fraser naar det
gjælder historiens store konflikter som kun kan løses ved
magt og vold.
Denne opfatning var meget sterkere repræsentert ved
kongressen, end man skulde tro, hvis man dømte efter skinnet.
Den skjulte sig, men handiet energisk under masken av en
fraseologi som var mere eller mindre ærlig mot de 14 punkter
og deres ophavsmand og litet i samklang med de domme man
i privat samtale fældte om den amerikanske præsident. Hvor
sterk denne opfatning var, fremtræder iøvrig i kongressens resul
tat. Freden av 1919 er det mere eller mindre harmoniske resultat
av forskjellige tendenser og opfatninger. Men blandt disse
tendenser er der én som har utøvet den største indflydelse
og sat sit præg paa de forskjellige overenskomster som hittil
er sluttet: den «napoleonske» tendens. Den fred som blev
sluttet i Paris 1919, har ikke forsøkt paa at gjenopbygge
Europa saaledes som freden i Wien 1815 forsøkte paa grundlag
av et fælles princip akceptert av seierherrerne og de beseirede;
den har forsøkt at reducere den seirende parts fiender til
avmagt, ved territoriale amputationer, ved avvæbning, ved
oprettelse av en hel del nye stater hvis opgaver ifølge seier
herrernes plan skal beståa i at holde de magter som släp
verdenskrigen løs, i schack og fremforalt den farligste av dem
Tyskland. Mere end Wienerfreden, som var basert paa legi
timitetsprincippet, ligner denne fred dem som Napoleon i
stort antal dikterte i de sidste aar av sin magt, og som
kun varte kort tid. Man overdriver ikke, om man sier at
397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
