Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Inge Debes: Socialiseringsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Inge Debes.
priation av bønderne vilde bringe hele denne produktions
gren i den vanvittigste uorden og true det nye styre med
hungersnød. Bønderne maa altsaa være urørt »
Til dette har dr. Otto Bauer og dr. Friedrich Adler
sluttet sig, den sidste i en meget skarpt pointert tale ved
behandlingen av den østerrikske socialiseringslov.
Disse likeartede vidnesbyrd under teoretisk drøftelse fra
Kautsky og Bauer, under diskussion av dr. Adler og i praksis
av Lenin viser klart hvorledes socialiseringstankens tilhængere
vil og maa stille sig overfor jordbruket. Det maa beholde sin
nuværende driftsform dog med organisering av samvirke
i størst mulig utstrækning, og saa vil muligens en del
storgods ikke bli opstykket, men drevet som mønsterbruk.
Det skal ha lykkes Lenin at skape ca. 1500 slike mønster
bruk, der alle tekniske hjælpemidler anvendes, i den utstræk
ning de er mulig at skaffe i Rusland.
Slike mønsterstorbruk er forøvrig ogsaa nødvendig for
at skaffe produktionsoverskud, særlig i et land som Rusland,
der jorden nu er opstykket i smaa bruk paa gjennemsnitlig
50 maal, d. v. s. at de snaut kan føde bønderne seiv og ikke
gir overskud, saa ekstensivt som det russiske jordbruk blir
drevet.
Det er vanskelig at sætte op faste regler for hvorledes
forholdene i industri, jordbruk og omsætning bør ordnes.
Det maa løses ut fra forholdene i hvert enkelt tilfælde, og
man maa stadig ha for øie at «socialiseringen» maa ha til
hensigt at skape bedre forhold saavel for forbruker som for
den egentlige producent end de nuværende forhold, men det
maa tilføies at enten virksomheterne blir socialisert gjennem
stat, kommune eller samvirkelag, maa virksomhetens over
skud ikke helt ut tilfalde de i virksomheterne ansatte arbeids
tagere. Virksomheterne maa drives til fordel for det hele
samfund, og overskuddet maa helt eller delvis tilfalde sam
fundet, muligens i forbindelse med utbyttedeling til arbeids
tagere. Saken er at en virksomhets overskud ikke bare kan
regnes som en «merværdi» der helt tilfalder de produ
cerende. Overskuddet bestemmes nemlig i like høi grad av
prisnivaaet som av produktionsfaktorerne, men forsaavidt der
er strenge regler om prisernes forhold til produktionsomkost
ningerne, vil naturligvis samfundets del kunne tilfalde det i
426
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
