Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. N.: Krigsforsikringen kontra England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRIGSFORSIKRINGEN KONTRA
ENGLAND.
Det kulforbud som ved aarsskiftet 1916—17 fra England
blev rettet mot Norge, med paafølgende utvidet tysk
übaatskrig og store tap for norsk skibsfart, hører utvilsomt
til en av de mest alvorlige episoder i norsk historie, men
ogsaa en av de mest lærerike. Og det har været en gaade
for mange, hvorledes England midt paa svarte vintertiden
kunde gaa til en saa drastisk forholdsregel likeoverfor et
litet land, hvor stemningen saa paatagelig var for ententen.
Man har spurt sig seiv, om dette virkelig var nødvendig.
Hvad var grunden? Den store del av almenheten staar frem
deles i den tro, at dette skyldtes at Norge ikke hadde op
fyldt indgaaede forpligtelser om utførsel av svovelkis og fisk
paa tilfredsstillende maate. Og det er betegnende for hvor
sterk stemningen for England herhjemme allikevel var, at
sterke kræfter paa visse hold blev sat i rørelse for at paa
vise, hvilke grove forsyndelser der her var begaat fra uten
riksministerens side.
En fagmand paa kisomraadet blev endog mobilisert og
utfoldet sin tekniske viden for at gjøre det indlysende, at
utenriksministeren her umulig kunde være i god tro. Det
kjendte engelske ord: «Right or wrong my country» fandt
ingen anvendelse her. Bortset fra at man av en utenriks
minister ikke kan forlange, at han skal ha rede paa procent
gehalten av de forskjellige sorter kis, paa de fine distinktio
ner av hvad der i krigsindustrien i saa henseende kan og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
