Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. N.: Krigsforsikringen kontra England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigstorsikringen kontra England.
at sende repræsentanter til London for at drøfte disse spørs
maal. Som resultat av de paa den maate i juli 1916 ind
lede underhandlinger synes det tydelig at fremgaa at man i
England gik med paa at betale en andel av krigsassuranse
præmien, saaledes at hvad der oversteg 1 % av samme, skulde
paahvile de utenlandske befragtere. Den saakaldte 1 % krigs
klausul, der under krigen spillet saa stor rolle, blev dermed
indført i certepartierne.
Men nogen ophævelse av maksimalfragterne vilde Eng
land ikke gaa med paa, og der synes i den anledning i
forbindelse med de fortsatte restriktioner paa skibsfarten
at ha ulmet en del misnøie blandt de intereserte norske redere.
Den 30te oktober 1916, blev der nemlig i Christiania Rederi
forening holdt et godt besøkt møte, hvor Krigsforsikringens
stilling til de sidste sænkninger diskutertes. Følgende resolu
tion blev vedtat: Christiania Rederiforening henstiller at
Krigsforsikringens styre optar spørsmaalet om at negte god
kjendelse av reiser fra U. K. (United Kingdom) til franske
Kanal- og Atlanterhavshavner til fornyet overveielse.
Rygtet om at noget saadant var i gjære maa imidlertid
ha naadd London. For i dagene mellem 3dje og 4de november
mottok over 100 norske redere et telegram fra Clarkson,
hvori det bl. a. heter:
«Det er i ledende kredser her en sterk følelse av at alle
sider ved den nuværende situation ikke realiseres i Norge,
og at Norge løper en meget stor risiko ved at gi efter for
den anden part. Hvor alvorlige de tap er som Norge har lidt,
indrømmes fuldt ut. Og vore autoriteter er villige til at støtte
norsk skibsfart ved at gi underretning og raad om de ruter
som bør følges og ved at hjælpe m. h. t. forsikring av risiko.
Vi kan ikke tro at Norge vil gi efter for Tyskland, da
landet vilde tape meget mere ved at gi efter for dette paa
tryk end det var nogen mulighet for at vinde. En hvil
kensomhelst uforsvarlig og uoverlagt indblan
ding fr a norsk side i interesser, som eressienti
elle for de allierte, vilde straks maatte besvares med
tilsvarende skridt fra de alliertes side, og dette vilde bety
at alle Norges oversjøiske tilførsler vilde avskjæres.
Alle venner av Norge her haaber alvorlig at landets
myndigheter helt ut vil overveie stillingen. Husk at det
139
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
