Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ada Isachsen: Nordmændene paa Grønland - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordmændene paa Grønland.
«Det land som er kaldt Grønland, blev fundet og byg
get fra Island. Eirik Raude het en mand fra Breidafjord,
som för ut herfrå dit og tok der land hvor det siden er kaldt
Eiriksfjord. Han gav landet navn og kaldte det Grønland,
og sa, at det vilde lokke til at fare dit at landet hadde et
godt navn. De fandt der menneskebopladser, baade øst og
vest i landet, og brot av baater og stenredskaper, saa at en
derav kan skjønne, at der hadde denslags folk faret, som
har bygget Vinland, og som grønlændingerne kalder skrælinger
(eskimoer). Men det var, da han tok til at bygge landet, 14
eller 15 vintre, førend kristendommen kom her paa Island,
efter det som blev fortalt Torkel Gellison paa Grønland, av
en som seiv fulgte Eirik Raude dit» (Islendingabök).
Eirik Raudes far het Torvald, og var fra Jæren i Norge,
men maatte rømme landet for dråps skyld. Han drog til
Hornstrandene paa Islands nordvestkyst, tok land der og
blev boende her til sin død. Island var forholdsvis tæt be
bygget dengang Torvald kom til landet, og det var vel grun
den til at han maatte ta til takke med denne kolde, daar
lige kyststrimmelen, som til og med besøkes av drivis og
isfjeld. Men det er værd at lægge merke til, at Eirik Raude
levet hele sin barndom paa slikt ufrugtbart sted med barskt
kystklima. For ham kunde da Grønlands fjorder se meget
lovende ut.
Da faren var død, giftet Eirik sig med Tjodhilde, en dat
ter av Torbjørg Knarrarbringe, og drog til Haukedal; men
han blev usams med naboerne, det blev uvenskap og drap,
og Eirik maatte forlate Haukedal og tok øerne Brokø og
Øksnø i besiddelse, men kom igjen op i kamp hvor flere
mænd faldt, og Eirik og hans folk blev dømt fredløse paa
3 aar. Eirik utrustet et skib i Eiriksvaag, kom lykkelig og
vel ombord og seilte mot vest «for at søke det land som
Gunbjørn, Ulv Krakes søn, saa, da han paa reise til Island
blev stormdrevet og fandt Gunbjørnsskjær (paa Grønlands
østkyst); dog sa han at hvis han fandt landet, vilde han
komme tilbake og fortælle det til vennerne sine». Og Eirik
fandt landet, og brukte de 3 fredløshetsaarene til grundig at
undersøke hele den sydlige vestkyst, drog saa tilbake til Island
281
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
