Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Det tredje aarhundrede og det tyvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det tredje aarhundrede og det tyvende.
av Preussen, og da det ser at alle disse henvendelser er for
gjæves, lar det sig uten vanskelighet opløse, som om det ikke
hadde noget mere at gjøre.
Og revolutionen av 1848 stränder overalt. Folkets suve
rænitet varer bare et øieblik. Frygtsomme og mistillidsfulde
konstitutioner, som underordner folkets repræsentanter under
den monarkiske myndighet som i Ludvig XVIIFs charte, er
alt hvad der blir igjen i de lande hvor det ikke som i Øster
rike lykkes at ta alle løfter i sig igjen. Faldet var saa dypt
at de demokratiske partier og doktriner ganske tapte modet
i tre generationer. Men det seirende princip, den guddomme
lige ret, var ikke mindre svækket av sin seier, end det besei
rede princip av sit nederlag, dette er den tragiske menings
löshet i 1848 som er nøklen til Europas hele historie indtil
Verdenskrigen. Det seierrike princip blev ikke bare svækket
ved de indrømmelser som man maatte gjøre under revolu
tionens trusler, gjennem de parlamentariske institutioner som
efter 1848 blev indført i næsten alle Europas store stater,
men ogsaa ved den strid som var opstaat mellem de store
og de smaa monarkier. Om revolutionen av 1848 ikke har
rykket op monarkiet av Europas jordbund, saa har den dog
brutt den Hellige Alliance og monarkiernes vaabenhvile. Styret
av Napoleons nevø kunde Frankrike ikke længere være del
tager i et system som var blit organisert mot den nye keisers
familie; den lille konge av Sardinien hadde, først av alle, i
1848 vaaget at sønderrive traktaterne av 1815, idet han er
klærte Østerrike krig, og om Frankfurterparlamentet ikke
hadde fundet en keiser, saa hadde det dog lykkes det at
saa mistillid mellem Preussen og Østerrike ved at tilbyde
krönen til kongen av Preussen, og snart skulde Krimkrigen
for bestandig sætte splid mellem Habsburgerne og Roma
noverne. Samholdet mellem Nordens tre store hoffer, som
i den Hellige Alliances system var grundlaget for konge
magten i Europa, var brutt for bestandig; Europa var over
git til sig seiv i uhjælpelig forvirring, fuld av disharmonier.
Victor Emmanuel og Cavour var de første som drog
fordelen av denne forvirring, de utnyttet den jalusi og mis
lillid som gjenoprettelsen av keiserdømmet hadde vakt mellem
Frankrike og Østerrike, og det lykkedes dem at trække Na
poleon 111 ind i en krig mot Habsburgernes rike. Idet de
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
