Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Det tredje aarhundrede og det tyvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det tredje aarhundrede og det tyvende.
Rusland beviser det. Den demokratiske republik varte
der 8 maaneder, fra mars til november 1917. I november
1917 blev det suveræne folk efter en meget kort regjering
avsat av det kommunistiske partis diktatur, eller rettere sagt
av det lille oligarki som behersker dette parti. En av dets
første bedrifter var at opløse den konstituerende forsamling,
hvorefter det begyndte en haardnakket kamp mot Vestens
demokratiske principper, idet det op imot demokratiets bor
gerlige ideologi satte læren om proletariatets diktatur, som
kun er en preventiv retfærdiggjørelse av et absolutistisk re
gime. I Ungarn faldt i løpet av faa maaneder republikken
ind under proletariatets diktatur, for derefter at falde under
et militært diktatur som endnu styrer landet. I Tyskland
kjæmper republikken pinlig i vanmagt midt imellem to
yderliggaaende motstandere som angriper den med voksende
energi fra høire og fra venstre. I de andre republikker av
ny dato tinder vi overalt den samme usikkerhet. Förvirrin
gen og uordenen vinder samtidig indpas i monarkierne som
endnu holder sig oppe ved mest mulig at efterligne repu
blikkerne: Italien, Rumænien, Serbien.
Slik er den store fare som i dette øieblik truer Vestens
civilisation, undtagen Frankrike og Schweiz. Resten av
det kontinentale Europa ser ikke længere klart hvorledes det
kan og skal regiere sig. Det tror ikke længere paa noget
almindelig respektert autoritetsprincip ; og i den store usik
kerhet hvori det er nedsunket, lar det sig let henføre til
revolutionært delirium og vanvittige eventyr. Verdenskrigen
har frembragt mange ruiner; men alle de andre har litet at
bety i sammenligning med denne tilintetgjørelse av alle
autoritetsprincipper. Dersom Europa hadde hat nogenlunde
kraftige regjeringer med anerkjendt autoritet, vilde gjenop
bygningsarbeidet være let og hurtig med de vældige midler
Vestens civilisation raader over. Men ruinert av krigen, ned
sunket i den dypeste misere, i kamp med alle slags polititiske,
økonomiske, militære, diplomatiske vanskeligheter født av
krigen, uten regieringer som er istand til at styre, vil største
delen av Europa let kunne henfalde til et langvarig anarki.
Det som hændte dengang i Europa, det tredje og fjerde aar
hundredes historie lærer os hvad vi kan ha i vente. Autoritets-
355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
