Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anton Poulsson: Krigsforsikringen kontra England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigsforsikringen kontra England.
sikret, og herav følger igjen, at efterhaanden som vore
skibe steg i værdi og blev høiere kaskoforsikret, maa 11 e
Krigsforsikringen ifølge lovens bestemmelse
følge med opover længere end styret alle hensyn
tat følte sig sikker paa til enhver tid var fuldt betryg
gende.
Dette forhold gav grund til lovforandringen med hensyn
til Krigsforsikringens takster. Styret foranlediget loven for
andret derhen, at styret fik adgang til at holde igjen
med den opadgaaende bevægelse i taksterne. I den oprin
delige lovtekst, hvorefter ethvert fartøi skulde forsikres i
Krigsforsikringen for den værdi, som var fastsat for dets
kaskoforsikring, foranlediget styret tilføiet ordene «og god
kjend t av styret». Styret fik gjennem denne forandring
i lovteksten adgang til ikke at la sig binde av de høie
kaskotakster, men til at holde Krigsforsikringens værdier
nede indenfor den grænse, som styret seiv fandt rimelig
og forsvarlig. Altsaa helt det motsatte av hvad hr. D. N.
under sine studier paa Universitetsbiblioteket tror at ha
fundet ut.
Hr. D. N.s paastand ora, at Krigsforsikringen gjennem
denne lovforandring fik frie hænder med hensyn til fast
sættelse av værdierne og ukontrollert adgang til at øke
disse, er selvfølgelig ogsaa begrepsmæssig en misfor
staaelse. Det er ingen enkelt institution, heller intet enkelt
land givet vilkaarlig at fastsætte værdier. Værdierne,
enten det nu er av skibe eller av andre bedriftsmidler, regu
leres under ganske andre hensyn og særlig under hensyn til
bedriftsmidlernes utbytte. De lar sig saavisst ikke fastsætte
av noget styre enten i Krigsforsikringen eller i andre insti
tutioner. Ogsaa hr. D. N. burde dog skjønne, at hvis et
skib eller en bedrift under en kortere eller længere konjunk
tur gir et flerdobbelt utbytte mot tidligere, saa stiger skibets
eller bedriftens værdi i samme forhold alene modificert
under hensyn til konjunkturens sandsynlig kortere eller læn
gere varighet. Hvis et skib, som ordinært gav 10 pct.s ut
bytte, under krigskonjunkturen gav 100 pet., saa er det
dette forhold som foraarsaket skibets stigning i værdi, og
ikke nogensomhelst fastsættelse av værdien av en uten
forstaaende institution. Det var selvfølgelig ogsaa dette
401
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
