Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Johannessen: Kincks nye bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kincks nye bok.
for optrevlingen. Men intet sætter han sammen efter sig.
I det øieblik förklaringen skal gives, enten opduker han
andres mening, eller smutter ind i sit pulterkammer, det han
snart kalder romantik, snart middelalder.
«Mange slags kunst» har det ved sig, at Kinck for én
gangs skyld søker at gjøre rede for hvad han har i dette
pulterkammeret sit. Det sker i slutten, der kritikerne har sat
ham i berserkergang. «I denne bok «Emigranter» har jeg
gravet efter det «nationale», ikke opfattet som flaggets farver
eller gesandter, men som gemyt, efter folkets mystik, efter
brokker av det vældige, vi kan samle under benævnelsen det
«middelalderlige», og som engang var «romantikkens» fund.
Jeg trak det bare frem til beskuelse, og gjenopvakte ikke
«romantikken», jeg søkte bare nyt stof for kunsten: jeg søkte
illusion, tro.»
til at trække lasset med det nye stof frem; det faar tiden
vise. Jeg vet kun, at jeg med denne bevisste vilje staar ny
herhjemme.»
Her har man da blandt andet faat besked om hvad
Kinck mener med romantik og middelalder. Det er «det
vage stof som ligger bak det klare begrep og siden avler
dette». Det hadde naturligvis været kjært om Kinck hadde
fonnet beskeden klarere, kjært forsaavidt som det hadde
lettet læserens arbeide. Men da hadde det ikke været Kinck
længer. En klar, utmeislet, poleret fremstilling av tingen dræ
per nemlig dens liv. Men det er netop det besnærende ved
Kincks kunst at den lever. Den tar læseren med i inspira
tionens væld. Ingen linjer er faste. Alt er skissemæssig
henkastet.
Slik er den ogsaa denne sidste bok. Der pilles ved de
stillestaaende ålment anerkjendte sandheter, han sætter dem
i sving en efter en, løsner stængende grænser, saa at alt flyter
og vender tilbake til livets kaos.
Hvorfor nytter Kinck netop gloserne «middelalder» og
«romantik»? Vel fordi romantikkens sjæl er mystik. Og ved
middelalderen med dens religionssværmeri, dens gotik,
dens elskhugsdigtning og dens kaotiske fantasi med hekse
processer o. s. v. forbinder man følelsen av mystik.
Hermed havner man dog blot over i en ny glose: ti hvad
«Jeg vet ikke om jeg er manden her i landet
653
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
