Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - V. Edvard Brandes: Kræfternes Spil - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Brandes.
tier i Krigstid. Dog ligesom de fleste af den Slags Almensæt
ninger rummer dette næppe nogen Almensandhed. For
Romerne seiv gjaldt det ikke. Thi Roms Literatur trivedes
fortræfFeligt, medens de erobrede Verden, og for det gamle
Hellas gik Kamp og Poesi i Følge: Tragedien og Komedien
blev ikke tavse, fordi Hellenene førte de Smaakrige, som
Historier* forlenede med en Storhed, de næppe i sig seiv
besad. I fordums Tid varede Krigen saa kort, at den ikke
fik Tid til aandelig Ødelæggelse men nøjedes med den
materielle. Napoleon den Store førte uafbrudt Krig Tav
da Muserne, skræmmede af Larmen? Napoleon den Tredje
førte flere Krige end han seiv skøttede om; men Paris steg
netop til den Skønhed, som frembragtes af de samvir
kende Muser!
Om Verdenskrigen har avlet nogen ny Digtning, er det
maaske for tidligt at bedømme. Men man tør nok paastaa,
at under og efter denne og nu i den Interesse-Kamp, der
har afløst Slagmarkernes Krig, fremblomstrede i hvert Fald
ikke nogen ny Digtning, ny Kunst, ny bærende Idé eller ny
Sinds-Rørelse. Saadant sker vel ikke, naar ikke Aanderne
er i Bevægelse. Pengelarmen dræber Tanken.
Naar Politik staar imellem Interesser og om materiel
Fordel, saa skydes den evige Strid mellem aandelig Frihed
og Tvang til Side. Hvad man tænker og tror, bliver vel
ligegyldigt, naar der spørges om hvad man har og faar.
Parterne lader den evige Strid være afsluttet, hvad der nok
kun er et Udtryk for, at man vil holde den nede.
De konservative Partier selvfølgeligt. De støtter sig til Kir
ken og de støtter atter denne i dens altid krævede Herre
dømme over Tanken. Men seiv de fremstræbende Partier
ønsker ikke denne Oververden sat i Bevægelse; thi derved
splittes Vælgerne og de, der eliers regnes for sikre, bliver
utrygge.
Man kunde da tænke sig, at den evige Strid rejstes uden
for Politik, af Ungdommen, af Digterne.
Dog nej! Særegent for Tiden er den Mængde Lyrik,
der frembringes, læses, ja købes. Dette sidste er nok det
mærkværdigste ; medens for-ikke mange Aar tilbage, en
Digtsamling kun med Vanskelighed fandt Forlægger, seiv
nåar den bar et anset Forfatternavn, og medens den endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
