Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Europa i anden halvdel av 17de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
ligne sit store forbillede saa godt han kunde. Men følgen
var bare at før ni og tyve aar var gaat, var Stuarterne atter
jaget ut av landet, og enevældet hadde for alle tider utspilt
sin rolle i England. Den proces som i Frankrike varte ved
helt til 1789, tok saaledes i England ikke halvhundrede aar.
Selvfølgelig var omveltningen i England ikke saa grundig, og
den saakaldte revolution i 1688—89 var en üblodig og tam
affære. Men likevel er «restaurationen» en interessant og
lærerik tid. Det er neppe noget andet avsnit av Englands
historie som vi har saa mange morsomme samtidige skildringer
fra. Først og fremst dagbøkerne. Jeg har nævnt Evelyn’s.
John Evelyn er den typiske engelske gentleman, religiøs,
korrekt og velmenende, dilettant i kunst og videnskap, ikke
netop blendende i sit vid, men en interesseret og forstandig
iagttager. Nær knyttet til hoffet og til de ledende mænd i
staten ved byrd, formue og stilling har han mange vigtige
oplysninger fra første haand.
Samuel Pepyss dagbok er en enestaaende perle i engelsk
litteratur. Pepys’s far var skrædder, men samtidig litt i skyld
til en av de stormænd som mest hadde hjulpet til at faa
Karl II tilbake. Dette hjälp sønnen til hans karriere i marine
ministeriet. Gløg forstand og arbeidsomhet gjorde resten.
Det som gjør Pepys’s dagbok saa enestaaende, er dog ikke
dette, men at han skrev bare for sig selv, uten tanke paa
nogen læsere. Han skrev tvertimot med hurtigskrift, forat
ingen andre skulde læse det han betrodde til papiret, og gir
derfor sine tanker frit løp cg lægger hele sin sjæl bar for os.
Sjæl er kanske ikke det rette uttryk; for netop saa meget
av sjæl eller aand hadde Pepys ikke. Men vi faar se alle
hans længsler og ambitioner, hans fordom me og skrøpelig
heter. Pepys er gjennemsnitsmennesket av middelstanden,
en almenmenneskelig type saa godt som nogen av dem digterne
har skapt. Men han er ogsaa typisk engelsk. Tør hænde at
han staar Fielding’s og Dickens’s skikkelser nærmere end
nutidens engelskmænd. Men der er ogsaa mange drag i hans
lynne som vi tinder igjen den dag idag i den engelske
middelstand. Som søn av en skrædder er han naturligvis
glad i fine klær og noterer omhyggelig hver gang han har
faat en ny dragt. Som god engelskmand er han ikke saa
litet snobbet, ser op til og dyrker alle fornemme folk og er
222
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
