Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Matthew Arnold: Zigøiner-studenten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ransaker efter lersol, mangen gang
svarttrostens pikker fly;
Langsomt du stred dig frem
Du lever ikke mer
Du hviler stilt i kirkemurens læ,
Matthew Arnold,
Zigøiner-Studenten.
vaarkvelder saa dig, nåar de vendte hjem,
mens det blev svalt, og stjernerne kom frem,
gaa langsomt bort i den dugvaate vang.
Om høsten, under Bagleyskogens ly
zigøinerfolket gjerne ved dens bryn
reiser sit spidse telt, og fra hver gren
flagrer der broget vask et muntert syn —;
der travelt trippende paa gule ben
den skotter op, men kjender dig for vel,
lar sig ei skræmme: tidt den saa dig gaa
fortapt i drøm, med blikket mot det blåa,
som ventet gnisten du fra himlen seiv.
Og engang, vinters dag, da jeg gik hjem,
og sneen føk, mon jeg ei møtte dig?
saa jeg dig ikke over broen gaa,
i kamp mot stormen søkende dig vei
mot Cumneraasen, i din kappe gråa?
Og stanste stundom i den bratte li,
vendte dig om og gjennem sneens fald
saa ned mot kirkens festoplyste hall,
før langt fra folk du tandt dit vinterhi.
Men nei — jeg drømmer. Hundred aar — ja fler
svandt hen, fra første gang der frasagn gik
om dig i Oxford, og fra Glanvil skrev
din saga underlig og mot al skik
om længslen, som paa fantesti dig drev.
gjemt i en krok etsteds, hvor paa din grav
den hvite sommerrose blomstrer av
under et mørkt, rødfrugtet barlindtræ.
255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
