Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Gilles de Rais - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gilles de Rais.
ting hvori folks tilbøielighet til ekscesser kunde slaa ut.) Nicolas
Flamels skrifter fandtes i Paris; men dit kunde ikke marécha
len reise, da han i det tiltælde vilde blit fængslet av engelsk
mændene. Da var det at hans prest ved slotskapellet og
intime ven, Eustache Blanchet, fra sin reise i Italien bragte
med sig den store florentinske mester i magi Francois Pre
lati. Denne mand slog Gilles med forbauselse. Hans evner
som uimotstaaelig aandemaner var kjendt, men han var til
like, trods sine knapt 23 aar, en av de mest lærde, spirituelle
og raffinerte mænd for sin tid. Han hadde et næsten übe
grænset kjendskap ikke bare til klassisk litteratur og magi,
men ogsaa til orientalsk. Han var født i nærheten av Pistoia,
og blev presteviet av biskopen av Arezzo. Like efter han
var indtraadt i lurken, blev han elev av den berømte thau
maturg Jean de Fontenelle. Efter den tid hadde han begaat
helligdomsbespottelse, ritualmord, sort messe og trolldom.
Det var til den mand at Gilles først bragte hænderne, øinene
og hjertet av et barn, som blev ofret til djævelen, (ti hjalp
ikke bespottelse av Guds ord saa maatte et stykke av Guds
skapte natur ulskjæmmes og ødelægges). Sammen med
ham og de førnævnte venner, var det at han begik den
lange serie av sine uhørte forbrydelser. Djævelen (eller en
dæmon) viste sig ogsaa i et av slottets tomme værelser for
Prelati; men han opnaadde intet andet av ham end at bli
skamslaat. Tilstaaelsen om dette er likelydende hos Gilles
og Prelati, og dette er saa meget besynderligere, som man
vet at de visste at en saadan tilstaaelse übønhørlig straffedes
med baal, og man maa merke sig at ingen av dem blev
sat under tortur. Naturligvis kan den moderne videnskap
let finde en plausibel forklaring ; men det er enhvers private
sak, om han i dette ser et uomstøtelig bevis eller kun naragtig
dilettantisme. Djævlepaakaldelse saavelsom hvit magi var den
gang almindelig ved alle eksperimenter og opfindelser. Der
er neppe tvil om at Gutenberg, som netop paa den tid op
fandt den sorteste av al sort magi, ogsaa har brukt dette
middel, og at hans opfindelse blev til velsignelse for hele
verden, er jo alle enig i. Privat har ogsaa her enhver ret til
at mene at denne opfindelse til det uhyggelige har vist sig
at være djævelens verk. Skulde nogen mene dette offentlig
og med virkning vilde det nuværende samfund ganske
271
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
