Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Landquist: Alexander Kiellands brev till August Strindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
John Landquist.
Kjøbenhavn 0. d. loe November 1881.
Øresundsgade 34.
Jos. Seeligmann & Co.
Kjære Ven! da jeg kom hjem fra Jylland, fandt jeg
Deres Brev af Bde og sendte strax et Brevkort, som jeg
haaber har truffet Dem. Først Tak for Deres Interesse
for mine Affærer. Josephson har erklæret at ville betale mig
for alle Stykkerne underet, nåar han faar opført dem alle.
Ellers er jeg i denne Tid knusende gal tilhøire og tilvenstre
mest tilvenstre, saaat det ret var mig en frisk god Mund
fuld at læse den sidste Halvdel (den første har jeg ikke faaet)
af en Artikel af Hr. af og paa Wirsén mod mig og andre
Ligesindede. Det var ærligt ment og sagt uden Skaansel
eller Forbehold og gjorde paa mig et godt og oprigtigt Ind
tryk. Pinligt var det derimod at læse Dr. Warburgs Lov
taler paa samme tid som han privat skriver mig til, at hans
frisindede Blad ikke tør optage min nye Julefortælling.
Den er god Gudbevares ! han seiv synes o.s.v. men Publi
kum! dette Publikum, som Journalisterne foragte med
Munden og klø med Pennen. Ak kjære Ven! Høire
de Reaktionære, de gamle Stivstikkere og Parykker Ære
være dem; thi de ere fuldblods i sit Had, i sin Ondskab,
i sit Hovmod, ja lige ind i sit sorteste Hykleri er de fuld
blods. Derfor er de noget, man kan hade. Men dette ven
stre! dette forsultne Krapyl, som kun venter paa Magt, foråt
fornegte sig seiv! Ikke mine Ord igjen, men min Sjæl er
fuld af Væmmelse for «mit eget Parti»! —et skrækkeligt
Ord! tænk at tilhøre et Parti!
Nuvel! saa vidt er det dog ikke kommet med mig.
Jeg holder mig endnu ensom ; men med store Anstrængelser.
Utallige smaa Leiligheder komme frem af sig seiv og lokker
en ind i Randen af den Hvirvel, der hedder «vi», «Partiet»
ud af hvilken man saa ikke kan slippe uden at medbringe
Brændemærket for «Forræderi» og andei af det Slag.
Det aner mig, at De ogsaa staar ensom, ja De siger
det jo seiv med Klage. Glæd Dem bolde Ven ! og misund
aldrig den, der lever blandt Ligesindede. Det er behageligt,
men skrækkeligt depraverende.
De spørger, om det ikke vilde være vanskeligt at bo
428
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
