Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Schjelderup: Filosofiens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Schjelderup
av hvis besvareise hele den nærmere opfatning av filosofiens
væsen maa komme til at avhænge:
Tilværelsen som helhet er ikke git for os. Vi kjender
bare brudstykker og enkeltheter. Men hvorledes skal det da
overhodet kunne være mulig at naa til en tilfredsstillende
verdensanskuelse? Paa den ene side det menneskelige indi
vid med sine begrænsede. evner paa den anden side
det umaalelige univers med sin uendelige og uuttømmelige
rigdom. Ansigt til ansigt med dette forhold kunde filosofiens
opgave synes paa forhaand uløselig, ja likefrem meningslös.
Fuldt saa uovervindelig som den ved første øiekast kunde
synes, er vanskeligheten imidlertid ikke. Ad forskjellige veier
kunde det tænkes mulig, trods vore intellektuelle evners be
grænsning paa en tilfredsstillende maate at gripe tilværelsens
helhet. Hovedsagelig tre saadanne filosofiske veier kommer
efter min opfatning i betragtning.
Den første og mest nærliggende er en fortsættelse av den
vei som følges inden enkeltvidenskaperne.
Inden erfaringsvidenskaperne er det jo saa, at man søker
at forståa de konkrete enkeltfænomener ut fra mer almene
love og kjendsgjerninger og disse igien ut fra endnu mer al
mene 0.5.v., indtil man tilsidst kommer til de sidste, alminde
ligste grundlove og grundantagelser, som bærer den teoretiske
forstaaelse av hele det undersøkte virkelighetsomraade. Men
netop paa denne evne til at se det almindelige i tingene
kunde en filosofisk verdensanskuelse tænkes grundet. Filosofien
maatte i abstraktion og induktion bare gaa endnu et skridt
videre end enkeltvidenskaperne, og ut fra disses høieste re
sultater stige op til endnu almindeligere love og antagelser,
som gaar ut over alle enkeltdiscipliner og gjælder ikke bare
for enkelte virkelighetsomraader, men for den hele virkelig
het. Gjennem en videreførelse og sammenfatning av enkelt
videnskapernes arbeide skulde filosofien tænkes at kunne
naa frem til en tilfredsstillende videnskabelig verdensanskuelse.
Den anden vei til en filosofisk reaktion overfor tilværel
sens helhet er den erkjendelsesteoretiske logi
kers vei.
Den erkjendelsteoretiske logik har jo netop til opgave
at finde de almindelige forutsætninger for videnskapen over
hod e t. Den skal derfor ha gyldighet for alle andre viden-
482
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
