Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Hjalmar Söderberg - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Elster: Hjalmar Söderberg.
eier ikke den form for digterisk evne den at kunne spalte
sig, lose sit eget sind op i flere, leve en andens liv. Han
kan trænge hensynsløst dypt ind i sig seiv og derved for
nemme med merkelig sikkerhet hvad han selv eller en beslegtet
karakter vilde tænke, føle, lide i bestemte forhold i livet. Hans
digteriske begavelse er snæver i omfang. Det er dens inten
sitet og lysende sandhetskraft som gjør den merkelig.
Med sin utprægede livsanskuelse og sine aandelige anlæg
er det naturlig at han skyr alt det vi kalder borgerlig lykke. «Jag
har intet hem och ingen varaktig stad.» Slik er det ogsaa
med hans mennesker. Enkelte faar et borgerlig hjem det
blir deres ulykke. I det üborgerlige og tilfældige kan der
skapes en kort lykke.
Men ensomheten er et menneskes værdige tilflugt,
det eneste hjem som ikke forringer. Han er ensom av natur,
av fødsel, slik vi tænker os visse dyr naturbestemt ensomme.
Han er ensom av hjertet. Den ytre ensomhet omkring ham og
hans navn har øket, fordi hans digtning, hans tankegang, hans
følemaate saa sterkt er bundet til en tid, som hans jevnaarige
slog sig los fra. Men det er i virkeligheten bare et ytre fæ
nomen. Hans ensomhetsfølelse er oprindelig i ham, den
sterkeste magt i ham, og den gjennemstrommer al hans digt
ning, saa den kan sies at være en digtning om ensomme sjæle.
Kristian Elster.
532
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
