Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: M. K. Gandhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. K. Gandhi.
og med denne hans reise begynder et av de vigtigste avsnit
i hans liv, en lang og selvfornegtende virksomhet for at sikre
indernes rettigheter som kolonister i Afrika.
Alt i 1860 begyndte indiske arbeidere at flytte over til
Natal. Det gik daarlig med industrien og næringslivet i ko
lonien der, og saa begyndte man at hverve kontraktarbeidere
i Indien, som maatte forpligte sig til at arbeide et bestemt
antal aar i sukker- og teplantagerne og andre bedrifter, med
ret til at fortsætte og leve i landet som frie arbeidere efter
kontrakttidens utløp.
Disse indiske kulier giorde et ypperlig arbeide i Natal.
Næringslivet kom sig op og velstanden steg. De billige og
flittige arbeidere hadde tilfulde opfyldt de forventninger som
man hadde knyttet til dem. Og tallet paa indere steg i ko
lonien, og de bredte sig over hele Sydafrika, saa da Gandhi
kom dit, var det indpaa 70000 av dem. Mesteparten var ak
tive eller forhenværende kontraktarbeidere, men der var
ogsaa ret mange forretningsfolk, især fra Bombay præsident
skapet.
Det viste sig snart at de britiske kolonister i Natal like
saalitt som boerne i de sydafrikanske fristater saa med blide
øine paa utviklingen av et betydelig befolkningselement av
frie indere, Kontraktarbeiderne, hvis stilling saa ofte har
været betegnet som et fordækt slaveri, kunde de utnytte i
sine interessers tjeneste, men de likte siet ikke at faa frie in
dere som konkurrenter. Fordommene mot de farvede racer
har bestandig været særlig sterke blandt de hvite kolonister i
Sydafrika, og de indiske indvandrere lærte snart at indse at
deres engelske medborgere ikke paa nogen maate var til
sinds at betragte og behandle dem som britiske borgere med
britiske borgeres ret. De blev sat i klasse med negre og
kaffere og behandlet deretter.
Gandhi seiv fik straks ved sin ankomst til Afrika en
følelse av hvordan stemningen var. Han søkte om adgang
til at føre sine klienters sak for Natals høiesteret, men de
engelske advokaters förening nedla indsigelse: Det var imot
lovens aand at farvede personer skulde praktisere som sak
førere. Høiesteret avviste rigtignok denne paastand, men
Gandhi fik en følelse av at den tid var forbi da han kunde
543
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
