Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: M. K. Gandhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sten Konow.
Gandhi gav straks ordre til at indstille al aktiv propa
ganda. Man skulde nøie sig med at boykotte fremmede
varer og arbeide for at alle indere skulde klæ sig i nationale,
helst hjemmevævede klær.
Mange av nationalisterne var misnøid med denne av
blaasing. og skjønt Gandhi den 25de februar fik kongres
komitéen med paa sin avgjørelse, var det tydelig at han be
gyndte at bli trængt i bakgrunden. Saa langt som bevægelsen
nu var kommet, og saa dypt som den netop gjennem Gandhis
virke var trængt, var det utænkelig at den kunde stanses.
Gandhi var, nåar alt kom til alt, ikke mere dens leder, men
blev mere eller mindre frivillig seiv drevet frem av strømmen.
Men for myndigheterne stillet det sig saa at han bar
hovedansvaret, og stemningen blandt engelskmændene var
stadig blit mere forbitret, navnlig efter prinsen av Wales’ mis
lykkede besøk. Det hadde i længere tid gaat rygter om at
Gandhi med det første vilde bli arresteret, og alt før Tsjauri
Tsjaura-affæren mente man at vite at den britiske regjering
hadde gaat med paa det.
Den 10de mars blev han saa fængslet, og alt den 18de
kom hans sak til forhandling for distriktsdommeren i Ahme
dabad, C. N. Broomsfield. Anklagen gik ut paa gjennem
en række artikler at ha vist og forkyndt mangel paa lojalitet
mot den indiske regjering.
Gandhi erkjendte sig skyldig efter anklagen. Han mindet
om sit livs virke, hvordan han alt i Sydafrika hadde faat
føle at inderne ikke fik sin fulde ret som britiske borgere.
Men han trodde dengang at han her hadde at gjøre med
utvekster paa et system som i og for sig var godt, at det var
mulig at opnaa Md ret og likestillethet inden den bri
tiske forfatnings ramme. Derfor hadde han altid stillet sit
arbeide og sin energi til den britiske regjerings tjeneste, nåar
denne var i vanskeligheter, i den fortrøstning at han derved
virket for sit land og sit folk.
Det første chock kom med Rowlatt-lovene. Saa fulgte
rædslerne i Pandsjab, og ovenpaa dem kom meddelelsen om
at den engelske førsteminister vilde svigte sine løfter til rau
hammedanerne.
Og han kom til det resultat at forbindelsen med Eng
land til syvende og sidst bare var til skade for Indien, gjorde
566
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
