Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ivan Skobka: Sovjetmagtens «evolution» - I. Fra kommunisme till kapitalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 desjatin = 1,09 hektar.
meiser for at støtte sovjetmagten.» 2
2 Jfr. «Pravda» av 18de mars 1921.
Sovjetmaktens «evolution».
straffeekspeditioner har lagt landet øde. Som svar paa disse
ekspeditioner gjorde bønderne oprør spredt og tilfældig
i løpet av aarene 1918—19, men i større omfang og mere
organisert henimot høsten 1920. Efter med en eksempelløs
grusomhet at ha slaat disse opstander ned viste bolsjevik
regjaringen sig dog ikke istand til at knække bøndernes mot
stand, idet disse nu indskrænket tilsaaningsomraadet. Bønderne
tilsaadde nu kun saa megen jord, at deres eget allernødven
digste forbruk blev dækket. I henhold til statistiske oplysninger,
som er bekjendtgjort i «Ekonomitsjeskaja Sjisnj», utgjorde til
saaningsomraadet i det europæiske Rusland i 1916 36 millioner
desjatiner 1, mens det i 1919 var gaat ned til 11 millioner,
altsaa indskrænket 70 %>. Denne stadig tiltagende indskrænk
ning av tilsaaningsomraadet blev ogsaa hekræftet paa den i
anledning av tilsaanings-kampagnen i mars 1921 sammenkaldte
kongres. Kommunist-diktaturets politik har saaledes frem
kaldt en indskrænkning av kornproduktionen, og dette har
ikke blot ført til sult for bybefolkningen, men er ogsaa en av
hovedaarsakerne til den hungerkatastrofe, som i 1921—22 har
rammet over 40 millioner av Sovjetruslands befolkning.
Men hermed var denne politiks skjæbne ogsaa beseglet.
Det sidste slag blev tilføiet den av Kronstadt-matroserne ved
det truende oprør, som begyndte i slutningen av februar 1921.
Dette oprør, der i løpet av 2—3 uker ganske vist druknet i
de selvopofrende helters blod, fik dog en avgjørende ind
flydelse paa bolsjevikernes økonomiske politik. Paa det kom
munistiske partis 10de kongres i mars 1921 uttalte Lenin:
«Vi maa indrømme at sociale former, som bondestanden
ikke ønsker, ikke kan eksistere. . . . Handelens frigivelse
betyr tilbakevenden til kapitalismen. . . . Programmet: Han
delens frigivelse og indkaldelse av nationalförsamling viser at
kjernen i Kronstadt-bevægelsen er oprør fra smaaborgernes
side. Overfor denne magt er vi nødt til at gjøre indrøm
melser, likesom vi maa indgaa paa kompromis med omver
denens kapitalister.» Og Lenins partifælle, formanden for
Moskva-raadet, den mere likefremme Kamenev, oplyser,
hvorfor dette er nødvendig: «Vi gjør økonomiske indrøm-
619
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
