Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To synspunkter - I. Jakob Friis: Moskvas politik i Orienten - 1. Det nære Østen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omtrent slutningen av 1918. Den anden periode (1919) kjen
detegnes av en viss avslapning: Sovjetruslands øine er mer
vendt mot Vesten end mot Østen. Derimot betyr tredje periode
(begyndelsen av 1920 op til nutiden
)) et nyt opsving og nye
resultater: det er den egentlige frugtbare tid for Moskvas
orientpolitik. ]
Mens Kerenskiregjeringen i de nationale spørsmaal førte
den samme nølende og vaklende politik som i de sociale
spørsmaal (Kerenskis utenriksminister Miljukov holdt jo endog
fast ved erobringen av Konstantinopel som et maal og sluttet
en hemmelig overenskomst med ententen derom), betegnet
bolsjevikernes politik i de nationale spørsmaal den samme
Sturm und Drang som paa statslivets alle andre omraa
der. Alt 22de november 1917 utsendte sovjetregjeringen et
manifest til den arbeidende muhammedanske befolkning i Rus
land og Østen, hvori alle tsarismens hemmelige traktater om
erobring av Konstantinopel og deling av Persien og Tyrkiet
blev erklært «annullert. «Ikke av Rusland og dets revolutio
nære regjering trues I med undertrykkelse het det i mani
festet men av den europæiske imperialismes røvere, av
dem, som har forvandlet Eders hjemsteder til utpinte og ut
plyndrede «kolonier». Styrt derfor disse røvere og under
trykkere av Eders land fra magten. Nu, da krig og ødelæg
gelse river den gamle verdens grænsepæler overende, da hele
verden flammer av hat mot de imperialistiske røvere, da hver
oprørets gnist slaar ut i en flamme av revolution, da selv de
indiske muselmænd, pint og forfulgt under det fremmede
aak, har reist sig mot sine undertrykkere, nu maa man ikke
længer tie. Nøl derfor ikke, men ryst av Eders skuldre de
hundredaarige røvere. La dem ikke længer faa plyndre Eders
hjemland! I maa selv bli herrer i Eders land! I maa selv
indrette Eders liv efter Eders egen maate og forgodtbefin
dende. I har ret til det, ti Eders skjæbne ligger i Eders egen
hånd!» Som symbol paa det nye venskap mellem Sovjetrus
land og de muhammedanske folk blev saa den 9de december
’De vigtigste kilder er her: Beretningerne fra kongressen i Baku
(september 1920) og kongressen i Moskva (januar 1922), utgit av Komintern.
Et meget interessant verk til bedømmelse av nutidssituationen er: Colin Ross:
«Der Weg nach Osten» (Brockhaus, Leipzig 1923) og Roy: India in Transition
(Target, Genf 1922).
Moskvas politik i Orienten. 195
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
