Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. H. Lyshoel: Kreditkrisen og vor bankledelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De er opsamlingsstationer for folkets møisommelig op
arbeidede sparekapital, og de er blit næringslivets livskilder
og retningsangivere for dets utvikling ved sin magt til at
fordele kapitalen, som er nødvendig for al moderne fore
tagsomhet.
Det fremgaar herav at det er bankernes første pligt at
fremme sparsomhet ved at betrygge sparekapitalen og gjøre
den frugtbringende
og dernæst at stølte og opmuntre al sund
produktiv virksomhet som er til samfundets bedste.
Som man vil forstaa herav har bankerne en overordentlig
vigtig funktion i det moderne samfund, og i de senere aar
er denne funktion blit mere og mere bestemmende for det
økonomiske livs utvikling. . ;
Men samtidig hermed er det samfundsmæssige ansvar
vokset, og kravene til bankledernes kundskaper, indsigt, an
svarsbevissthet og übestikkelige retsind og. upartiskhet øket
saaledes, at ingen mand i den stilling skulde kunde undgaa
at føle ansvarets frygtelige vegt.
Naar man sammenholder disse betragtninger med hvad
der tildels er skedd i de senere aar, og hvad vi nu har faat
høre av de forskjellige granskningskomitéer, faar vi et godt
indtryk av hvorledes mange banker har svigtet sin opgave,
misbrukt folkets tillid og forkvaklet den økonomiske utvikling.
Det forekommer mig at der ikke kan fældes en haard
nok dom over en saadan bankledelse, særlig naar forholdene
arter sig slik som de har gjort i Bergens Kreditbank og
enkelte smaabanker. ’
Naturligvis er der mange undskyldende momenter, men
disse er dog ikke tilstrækkelige til at fjerne ansvarets byrde.
Det som banklederne med rette og med mest vegt kan anføre
til sin undskyldning, er foruten «pengeoverfloden», at staten
og kommunerne ikke har handlet stort bedre, og at de ved
sin politik har fremkaldt tilstande, som har bidrat til at
vanskeliggjøre stillingen for bankerne.
Her staar man overfor et samfundsmæssig set overmaade
kinkig spørsmaal, idet man jo ikke gødt kan dra skyldige
bankledere til ansvar for letsindig og ukyndig omgang med
andres midler uten at lægge samme maalestok paa andre;
ti alle bør jo være like for loven, baade de som rangerer
under bankJederne og de som staar over dem.
450 J. H. Lyshoel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
