Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. H. Lyshoel: Kreditkrisen og vor bankledelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det viser sig at hverken bankchefer eller direktioner har
formaadd at danne sig et tilnærmelsesvis rigtig billede av
konjunkturerne og at disponere derefter. De har altsaa svigtet
paa det avgjørende punkt, hvad der nok kan forklares, men
ikke undskyldes.
De har heller ikke forstaat at fordele risikoerne, men
har hopet disse op paa et faatal næringsgrener og bedrifter,
Dermed har de i virkeligheten fremkaldt depression.
Først har de ved altfor rikelig kapitaloverrisling lokket
de nævnte bedrifter for langt ut, og dernæst har de, da
omslaget kom, hat vanskelig for at ta konsekvenserne, og
krachet er blit større end nødvendig under en moderat og
maalbevisst politik. Den overdrevne og uretfærdige kredit
givning til enkelte næringsgrener og bedriftsgrupper har ogsaa
forrykket den sunde balanse i det økonomiske liv og paa
skyndet krisen. | |
Altfor store kapitaler er bundet i forholdsvis langsigtige
laan i forhold til aktiekapitalen. Derved har man utsal
indskyterne for en altfor stor risiko. Og som toppen paa
det hele kan nævnes at store beløp er laant ut til mindre
aarige spekulanter. Det er vindmøllerne.
Alt dette kan paa en viss maate skrives paa ukyndig
hetens konto, men det maa tilstaaes, at det er en av
skrækkende konto. :
Den mangelfulde organisation viser sig bl. a.
i maaten hvorpaa bankernes midler er disponert. Tildels
har cheferne avgjort selv meget store forretninger uten konfe
ranse med direktionen. Ja i Bergens Kreditbank ser det
næsten ut som om direktionen nærmest har eksistert paa
papiret. Men man bør kanske ikke dømme for haardt før
man ser hvad direktionen har at si selv.
Direktionsprotokollerne er ufuldstændige, man faar tildels
indtryk av at intet særlig alvor har præget forhandlingerne,
og man har tilsyneladende ikke hat overdreven stor respekt
for love og vedtægter.
Kontrolkomitéerne har svigtet eller vist sig ute av stand
til at være hvad de burde være. !
I de fleste tilfælde har de tilsyneladende vist god vilje,
men de har ikke hat den fornødne myndighet og har git op,
da deres berettigede kritik ikke blev tat ad notam.
452 J. H. Lyshoel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
