Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Klassicisme og den indbildte herlighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
maal. Nu har de ingen. De er siet og ret blit spekulanter.
Historien kjender nok av Tsjengiskaner og Tamerlaner og
deslige bulderbasser, der intet arbeide foretar uten at giøre
verden til et kaos. Det förekommer mig at Jeppe og Per
Degn er godt paa vei til at bli to slike bulderbasser, som
ganske har mistet sine gamle, gode litt primitive værdimaal
i livets forskjellige forhold.
Seiv ser I ut, dr. Marx, som en av de gamle profeter i
min jødiske historie, der som den evige skomaker er kom
met paa vandring og som ingensteds føler sig hjemme. Er
I ikke seiv som det jødefolks historie jeg har skrevet om :
et paradoks som ikke kan begripes og en knute som ved
menneskelige raisons og historiske eksempler ikke kan løses,
saa man kan ikke redde sig ut herav uten at erkjende Guds
finger. Men stammer Eders mørke patos fra de gamle
profeter, saa har I saamen Eders disputerlyst fra det Europa
som stadig har været ute av balanse, uten følelse for ordenen,
disciplinen, proportionernes skjønhet. Mot vore formkrav sæt
ter I Eders hvad fransosen kalder frivolité pathetique av
bryt mig ikke, dr. Marx, ieg mener at I med Eders balan
seløse patos og Mefistofeles-dialektik ikke skaper virkelige
værdimaal hos de mennesker I vinder.
løvrig er det vel rigtig nok at ogsaa jeg har drevet en
del agitation blandt masserne, vi kaldte det rigtignok morali
sere i min tid. Om glosen nu er blit noget gammeldags,
faar I bære over med en gammel filosofus udi antikviteterne.
Jeg priser trods Eders filosofi Mark Aurel som tok sig stor
ligen ivare med reformation, hvilken regjeringsregel bør re
kommanderes, efterdi man i reformation ikke stanser, hvilket
foraarsaker idel da capo igjen. Som I vil forståa, tror jeg
heller ikke meget paa Eders revolution. Hvad man med
upartiskhet kan si derom er dette, hvilket staar at læse i
mine moralske tanker, at verden er fast den samme som
den altid har været, saa at om en av de gamle patriarker
stod op fra de døde, vilde han finde hor, mord, krig, uret
at øves udi fast like grad, skjønt paa anden facon. Materien
er den samme, skjønt formen er forandret. Og er det for
nemmelig derved som den nye verden gjøres noget ukjende
lig fra den gamle »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
