Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Inge Debes: Demokratiets fallit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-loft InBe Debes
kort heldigvis en kritisk-storordet finansminister, av høire
regnet som deres store lys. Senere har han avsløret sig som
en temmelig kortsynt bankdirektør. Vi hadde en bankchef
som talte om at sætte den norske stat under administration,
men som kort efter maatte be sig og sin bank umyndiggjort
for uforstandig forretningsførsel, vi hadde mange, mange
skibsredere og aktiemæglere og forretningsmænd som var saa
umaadelig sagkyndige og som har paaført vort land økono
miske ulykker av forfærdende dimensioner.
Var det slike herrer som burde hat styret i vort land?
Hvor hadde vi da været? Hvorledes gaar det nåar bukken
passer havresækken?
Eller kritikerne fra den litterære verden. Om de og vi
saa litt paa de raad de engang gav, gik de herrer efter i
sømmene fra Henrik Ibsen i hans krigslystne dage til rid
derne av 1905 og verdenskrigens aar. Ja de var ikke poli
tikere. Vi kan være enige om det. Og ogsaa om at bedst val
det kan hænde det gik som det gik, baade maanederne efter
7de juni og under alle de nationale «selvopgivelseshandlinger»
efter 1914.
Men seiv om noget og meget gik galt, det var dog folket
seiv som vilde det slik, og det norske folk forstaar at bære
sin skjæbne med større ro end mange av dets selvbestaltede
kritikere, og værdigere end de mange som soper ind rig
domme nu i nedgangstiden og anbringer pengene i utlandet,
saa landets byrde blir tyngre end nødvendig. Demokratiet
er ikke sterkt nok til at sætte sig i respekt hos disse patrioter,
som i hele sin færd og tankeverden holder sig til slagordet:
«Hver for sig og fanden ide andre» Desværre for Norge
er det disse herrers politiske meningsfæller som har styret
land og rike i det sidste vanskelige aar.
Men det vil være helt feilagtig av de sidste tiders företeelser
at slutte at demokratiets tidsalder er forbi, seiv om det kan
synes saa ved en rent overfladisk betragtning. Saken er ganske
enkelt den at demokratiet endnu var i sin barndom dengang
alle verdenskrigens byrder blev læsset paa dets skuldre. Som
i England liberalismens private initiativ allerede vaaren 1915
hadde git op (krigen hadde været tapt hvis ikke demokratiet
hadde grepet ind og overtat hele ledelsen), slik viste det sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
