Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans P. Lødrup: Det som det nu gjælder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det som det nu gjælder.
For arbeiderne er det politiske utslag det at deres stræv
nu ikke længer i virkeligheten er en kamp for bedre økono
miske kaar, men en kamp om magten om samfunds
magten og om produktionsmidlerne. «De nye hensigter,»
skriver Fournol, «gaar like paa det maal at gjøre arbei
derne delagtige, ikke længer i utbyttet, men i ledelsen av
foretagenderne.»
Alle vi andre som ikke er bønder eller arbeidere, hal
det økonomisk set daarligere end vi hadde det før krigen.
Derfor er vi misfornøiet og har vanskelig for at finde os til
rette i den nye tingenes tilstand.
Der er ogsaa endnu en efterkrigsfølge som vi maa være
opmerksom paa: Der er ikke længere plads til os alle i landet.
Det giælder vort land og det gjælder de fleste andre lande.
Før det 19de aarhundrede var der stort set ikke flere
folk i landene end landet seiv kunde brødføde. Den moderne
teknik forandret dette, industriens eksportoverskud tillot at
kjøpe den del av vore fødemidler som vi ikke seiv producerte
utenfor landets grænser. Vort land kan seiv brødføde en
million mennesker, men vi er over to millioner her i landet.
Overskuddet lever av eksportoverskuddet. Nu har vi ikke
længer saa stort overskud, derfor er der ikke plads til saa
mange som før. Derfor er det at flere og flere maa emigrere.
Det er dette problem vikalderarbeidsløsheten. Og eftersom
Amerika stænger sine døre mere og mere, blir spørsmaalet
mere og mere brændende: Hvad skal vi gjøre med de arbeids
løse. I England og Italien er spørsmaalet blit et hovedspørs
maal, der som hos os har man grepet til den utvei at la
samfundet, d. v. s. de arbeidende, understøtte de arbeidsløse.
I Rusland magtet ikke det kommunistiske samfund dette.
Og det forværret stillingen ved sin systematiske ødelæggelse av
Ruslands hjælpekilder. Der var ingen anden løsning av
spørsmaalet end at la de som var for mange dø. Derfor er
Ruslands folkemængde gaat ned fra 180 millioner før krigen
til 120 i 1920. Nogen millioner faldl i krigen, nogen millio
ner er vel dræpt eller fordrevet av diktaturet, resten er sultet
ihjel. Naturen er übønhørlig i sin logik.
Vi har ogsaa de fortvilede valutaforhold at kjæmpe med
i de fleste lande i Europa. De ustabile pengeforhold gjør
alt ærlig arbeide og al fornuftig beregning omsonst, og der
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
