Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benedict Momme Nissen: August Julius Langbehn - I. Hans bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AUGUST JULIUS LANGBEHN.
Momme Nissen, Pater Benedikt, forfatteren av denne artikkel er en i
mange maater fremragende og interessant personlighet. Han er av frisisk æt,
født 1869 i den lille by Deezbiill i Nordslesvig, hvor hans far var postmester.
I Weimar blev han paa Kunstakademiet utdannet som maler, kom
senere til Mönchen og i 90-aarene var han der anset som en av de mest
lovende i den unge tyske kunst. (En lysende fremtid syntes at ligge foran
ham, og det blev spaadd, han vilde naa frem blandt de første.) Ogsaa hos os
var hans navn kjendt. Han hørte til dem, som i tale og skrift traadte i bre
schen for den nye skandinaviske og især den norske kunst, og hans artikler i
tyske blade blev optat i vore aviser.
Saa forsvandt. den unge lovende kunstner fra verden. Sammen med sin
ven Langbehn blev han sterkt religiøs grepet, og da denne traadte over til den
katolske kirke, blev han fulgt av Momme Nissen.
Den straalende fremtid, som laa foran ham, blev opgit, drømmen om ære
og berømmelse var intet. Guds rike blev ham alt. Senere traadte han ind i
Dominikanerordenen, søkte der videre utdannelse og blev presteviet som fader
Benedikt (det er hans ordensnavn). Han lever nu i et kloster i Westphalen.
Efter hans overgang til den katolske kirke, forsvandt hans navn fra de
store utstillinger. Han malte den første tid fremdeles, især portrætter og bl. a.
har to påver, Leo XIII og Pius X, sittet model for ham.
Men stadig mer og mer har han helliget sig de religiøse pligter, likesom
litterære arbeider fylder en stor del av hans tid. «Skal jeg male nu, maa det
bli religiøse billeder, og jeg eier ikke den nødvendige fantasi,» sa han ifjor til
en norsk ven, som besøkte ham. Han er en beskeden Herrens tjener, men
hans religiøsitet er ingen mørk verdensfiendsk fanatisme. Han er et stort godt
menneske, alle barn elsker pater Benedikt. K. K.
/. Hans bok.
Paa den tid da naturalismen utfra Paris hadde fremkaldt
en revolution i europæisk kunst og litteratur og derunder
nedrevet mange aandelige og sedelige skranker, utkom i Tysk
land det var i 1890 en bok med titelen «Rembrandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
