Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Paa vei til verdens enhet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa veien til verdens enhet.
Hele verden lider idag av søvnløshet, fordi Europa og
Asien er blit syke. De usikre og urolige forhold i Europa,
den underjordiske gjæring i Asien truer med at ødelægge
hele verdensmaskineriet. Det kan være sandt at nationerne
aldrig har hatet og frygtet hverandre som nu ; men likesaa
sandt er det at de heller aldrig har været saa avhængige av
hverandre. Alle er ulykkelige, fordi de midt i hatet og
frygten som behersker dem vet at de ikke kan undvære
hverandre, fordi hver enkelt føler at han trænger sin nabo.
Motsigelsen er tragisk, rædselsfuld, monstrøs. Men la os
ikke forbande den! Menneskeheten gaar frem mot sin
skjæbne, ikke bare gjennem kjærlighet, men ogsaa gjennem
hat, ikke bare gjennem brorskap, men ogsaa gjennem
kamp. De kriger som er blit ført i de sidste fire hundrede
aar, har aldrig endt med at den ene av parterne blev tilintet
gjort. Netop derfor har de alle ført frem mot en sammen
smeltning av folkene, enten det var nationalitetsprincipper
eller raceinstinkter, læresætninger eller religioner som gav
støtet til kampen. I denne tragiske motsigelse forberedes
det verdenssamfund som imorgen vil ta jorden i besiddelse.
Det faktum at alle deler av \erden hører sammen, er
gaat ind i nationernes bevissthet; opdagelser, kolonisation
og emigration, krig, handel og statskunst, jernbaner og
telegraf har skapt samhörigheten, og denne proces maa ufra
vigelig føre frem til et universalsamfund. I ett og samme
legeme kan der ikke rummes en mangfoldighet av sjæle som
er indbyrdes splidagtige. Det verdenslegeme som alt tilsyne
latende er en enhet, trænger en sjæl, en eneste, som har
optat i sig og smeltet sammen alt det bedste i de sam
fund som før bestod: kristendommens moral, vesterlandenes
arbeidsomhet og kundskapsrigdom, Asiens livsvisdom, Europas
og østerlandenes kunstskapende evne.
Hvis denne enhetens aand ikke fik indgang i det ver
denslegerne som alt er blit til ett, da maatte menneskeheten
før eller siden bli spredt over jorden, som den var i gamle
dage. Men hvem kan tro at menneskene paany vil spre sig,
for at leve i smaa grupper, at hver enkelt paany vil bli
uvidende om alle de andre? Menneskene har definitivt erobret
jorden, og de vil bevare herredømmet over dette sit rike; de
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
