Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Avrustning - IV. Avrustning — resultater og muligheter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avrustning.
I vort andet naboland, i Sverige, er det netop vedtat en
stor reduktion av militær-væsenet; budgettet er nedsat med
omtrent en tredjedel. Noget principielt brud med fortidens
system betegner dog denne reform ikke, uten for saa vidt
og det er betydningsfuldt nok som svenskerne har slaat
ind paa nedsættelsernes vei, mens ellers næsten overalt militær
budgetterne har staat og endnu staar i en skjæbnesvanger op
gangs tegn.
I Norge befinder vi os endnu paa «overveielsernes» sta
dium. Flertallet i den store forsvars-kommission av 1920
indstillet i hovedsaken paa opretholdelse av militær-væsenet i
dets nuværende omfang med enkelte smaa og i det hele be:
tydningsløse ændringer. Der røres ikke ved den almindelige
vernepligt, der vil ikke bli nogen synderlig reduktion av ut
gifterne. To indbyrdes avvikende minoritets-indstillinger före
slåar, den ene en større reduktion, den anden praktisk talt
avrustning efter de samme linjer som det danske regjerings
forslag.
Skulde noget land kunne gaa praktisk talt til avrustning,
ogsaa isolert, maatte det dog være Norge. Vi har ingen ut
sat stilling; tvert om, vor beliggenhet beskytter os bedre end
næsten noget andet lands. Bortset fra enkelte sykelige hjer
ner, heldigvis uten nogen politisk indrlydelse, er vi alle enige
om at vi har ingen utvidelses-ærgjerrighet. Vi, om nogen,
skulde kunne gjennemføre en avrustning til det mindstemaal
vor «indre sikkerhet» kræver. Vor stilling som medlem av
Forbundet og de mulige forpligtelser som folger derav,
kan i det høieste paalægge os at holde en flaate av hurtig
gaaende baater som kan tjene som politi, særlig langs vor
vidstrakte kyst, mens vor hær maatte kunne bli nedsat i
hovedsaken til et gendarmerikorps og til opsyns-tropper i en
kelte landsdeler, der hvor det kan trænges. At opretholde
enten artilleri, kavaleri eller luft-kræfter utover det som træn
ges for disse to formaal er at kaste os seiv blaar i øinene.
Vi vil aldrig kunne «forsvare» os.
Det er klart at dette vil medføre ophævelsen av den «al
mindelige vernepligb. Men dette er ogsaa en institution som
ikke bare hos os, men snart sagt i alle lande, har overlevet
sig seiv. Den undergraves indenfra av militær-negternes
voksende flok. Man kan mene om vernepligten hvad man
431
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
