- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Seksogtredivte aargang. 1925 /
564

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Holst: Har vi lært at styre?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

været vidner til.
Axel Holst.
meget, som taler til deres undskyldning. For det første var
ogsaa de som saa mange andre, hvem guldflommen steg til
hodet, barn av sin tid, seiv om de ifølge vælgernes forutsætning
skulde været dens vise fædre. Men dernæst maa den dypere
aarsak i væsentlig grad søkes i mangler ved selve systemet.
Ti det er systemet, som medfører, at der vistnok, som saa
ofte fremhævet, «i Stortinget er samlet al magt», men at det
samme ikke kan sies om al kyndighet. Og det er systemet,
som medfører, at ministerierne ikke sitter længe nok til at
kunne erhverve sig den ønskelige indsigt.
Dette system kan nok som anført tænkes forbedret, f. eks.
ved en betydelig forkortelse av stortingssessionerne og om
vendt: en forlængelse av ministeriernes levetid. Men at man
skulde lære sig til at gjøre systemet ideelt, er der, saavidt
forstaaes, meget litet haab om. Da Stortinget har tiltat sig at
være suverænt, er der saaledes liten utsigt til, at det for sit eget
vedkommende vil komme til at skape, hvad det medrette har
indført, hvor det gjælder kommunerne, nemlig en instans,
som maa gi sit samtykke til overskridelsen av en viss skatte
procent samt til optagelsen av laan. Og endda mindre vil
man formodentlig komme til at røre ved stemmeretten. Skjønt
der vel tør herske fuld enighet om, at paa ingen maate alle
har den indsigt, som burde være forutsætningen for at utøve
stemmeret, har vi ingen maalestok, ingen «test» for, hvem
der bør ha den, og hvem ikke. Derfor mener alle at burde
ha den, og derfor har ogsaa alle faat den, med den følge, at
den mindre indsigtsfuldes stemme veier likesaameget som den
bedstes. Og da de mest indsigtsfulde er forholdsvis faa, mens
de mindre indsigtsfulde er mange, vil dette aldrig kunne
undgaa at øve en betragtelig indilydelse paa tingets sammen
ssetning. Om derfor landet paany kommer op i en tid som
den, vi nu har gjennemlevet, er det i høi grad at befrygte,
at noget lignende vil gjenta sig som det, vi nu desværre har
Heller ikke har man lært at kjende andre styreformer,
som i det lange løp har vist sig at garantere bedre resultater.
I 2det aarhundrede før Kristus uttalte den græske historie
skriver Polybios, at man dengang i hovedsaken kjendte tre
regjeringsformer. Den ene opstod, nåar folket ien vanskelig
tid valgte en enehersker, hvis magt saa ved arv eller valg
564

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:34:16 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1925/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free