Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Carl Anton Bjerknes og fysikken i hans tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Anton Bjerknes og fysikken i hans tid.
det arbeide som laa bak dem fik ved samme anledning ut
tryk deri, at Bjerknes var en av de 11 videnskapsmænd og
opfindere som blev belønnet med guid medalje for særlig
fremragende fortjenester paa elektricitetens omraade. Hei
var han i sandhet i godt selskap : Edi s o n og telefonens op
finder Graham Bell fra Amerika, Sir William Thom
son (Lord Kelvin) og mikrofonens opfinder Hughes fra
England, Werner Siemens fra Tyskland, Pacinotti fra
Italien og 4 franskmænd. Hans arbeider blev gjennem denne
begivenhet ogsaa almindelig kjendt, og interessen for dem
steg vældig. Da han aaret efter demonstrerte sine resultater
for den engelske videnskabelige verden efter indbydelse av
Royal Society i London gjorde hans foredrag efter sigende
et uforglemmelig indtryk.
Denne vældige interesse var begrundet ikke bare i resul
taterne seiv men tillike i det som var foregaat i fysikken i
den tid som ligger mellem hans studieaar i Göttingen og
disse triumfer i Paris og London. Da han tok fat paa sit
store problem var fysikken som jeg allerede har nævnt
naadd derhen, at der var bygget bro mellem elektricitet og
magnetisme, mellem varmen og de rent mekaniske processer
og tillike mellem disse og lyset forsaavidt som man var for
trolig med førestillingen om en lysæter, som fyldte det hele
rum med bevægelse og svingninger. Den unge William
Thomson hadde t. eks. forsøkt at regne ut den mekaniske
ækvivalent av 1 kubikmil solstraaler. Og endelig hadde
Fa r a d a y indført førestillingen om elektriske og magnetiske
kraftlinjer som uttryk for de tilstandsforandringer i det usyn
lige medium i rummet, som efter hans opfatning formidlet
de elektriske og magnetiske kræfter.
Disse Faradays idéer vakte fra først av liten forstaaelse,
indtil den 24-aarige skotske student Gler k Maxwell viste,
bl. a. netop ved at anvende lovene for en inkompressibel
væskes bevægelse, at disse idéer dannet et ypperlig grundlag
for den matematiske fremstilling av de elektriske og mag
netiske kraftvirkninger. Og i 1864 aaret efter at Bjerknes
publicerte sit første matematisk-fysiske arbeide sendte den
samme Maxwell ut en i sandhet epokegjørende avhandling
som han kaldte en dynamisk teori for det elektromagnetiske
felt. I indledningen til denne sier han bl. a. at han kalder
615
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
